Handelsskole sætter fokus på elevernes mange fremtidsmuligheder

Handelsskole sætter fokus på elevernes mange fremtidsmuligheder

15. april 2021 - kl. 9:21 - af

Frem til sommerferien udgiver Frederikshavn Handelsskole en lille serie med forskellige afgangselever for at sætte fokus på de mange fremtidsmuligheder, man har som elev på Frederikshavn Handelsskole

Projektet kaldes for Mig og min fremtid og deles på skolens Facebookside.

Handelsskolen har tre ungdomsuddannelser HHX, EUX og EUD. På den måde er der mange muligheder for enten at læse videre, arbejde som elev inden for detail, handel eller kontor – eller noget helt andet.

Her kan du læse om Anton, der går i 3.g. og drømmer om et liv til søs:
”Efter Frederikshavn Handelsskole skal jeg læse videre til maskinmester. Det er ikke den vej alle mine klassekammerater nødvendigvis tager, men jeg kan godt lide matematik her på HHX og så har jeg en stor interesse for at arbejde med maskiner, da jeg i min fritid godt kan lide at lave biler.

Frederikshavn Handelsskole har givet mig en stor faglig viden inden for det merkantile og det matematiske. Nu skal jeg ud og arbejde med mine hænder, og derfor har jeg valgt at læse videre til maskinmester, hvor jeg får lov til at blande praktik og skole.

Derfor blev jeg også enormt glad, da jeg efter en længere ansættelsesproces fik muligheden for få en praktik ved Maersk. Det betyder, at jeg 9 måneder af uddannelsen skal til søs og være med til den overordnede drift og vedligeholde den tekniske drift på et af Maersks skibe. Under uddannelsen får jeg en grundig teoretisk viden, som jeg kommer til at bruge i praksis, i værkstedet, laboratorie, simulator og ude til søs på et af Maersks skibe. Maersk optager kun 50 personer, og at jeg har fået en plads på denne uddannelse, betyder det at jeg er garanteret 9 måneders praktik ved Maersk.

Jeg drømmer om at blive maskinchef og være ude og rejse især på havet, det har jeg fra min far. Vi bor i Skagen og har en familie med en fiskerbaggrund og er født med saltvand i blodet. Det var også derfor, jeg valgte at studere på globaliseringslinjen, hvor der både var mulighed for både at lære et sprog som spansk og mulighed for at komme ud og rejse. Selvom Corona har påvirket vores studieture, så ser jeg frem til at videreføre dette på maskinmesteruddannelsen.” fortæller Anton Bang Andersen fra 3g. på HHX.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsskole sætter fokus på elevernes mange fremtidsmuligheder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger