Tre foreninger fik nej til genstartspakke

Tre foreninger fik nej til genstartspakke

22. april 2021 - kl. 14:47 - af

Økonomiudvalget besluttede på udvalgsmødet den 17. marts at afsætte 500.000 kr. som et økonomisk tilskud til arrangementer og lignende, hvor disse arrangementer direkte er truet på deres eksistens.

Det fremgår af retningslinjerne, at tilskud gives til arrangementer, der:
• er truet på eksistens
• udfører lovligt kommunale formål
• har nettomerudgifter, som ikke er omfattet af andre støtteordninger
• har henvendt sig til ledelsessekretariatet senest den 9. april 2021
• tilskudsmodtager underskriver en tro- og loveerklæring om, at tilskuddet anvendes til det ansøgte formål.

Ved ansøgningsfristens udløb var der modtaget 3 ansøgninger fra følgende: Schæferhundeklubben kreds 19, Skagen-Festivalen samt ”For Retfærdigheden” i Sæby.
Kommunens økonomiafdeling har udarbejdet et notat for hver af ansøgerne og de forhold, der er lagt vægt på i forbindelse med opfyldelse af de kriterier, der fremgår af vejledningen for puljen.

Det konkluderes, at ingen af de 3 ansøgninger opfylder alle kriterier.

Ansøgningerne var på dagsordenen for Økonomiudvalgets møde forleden. Forud for mødet indstillede kommunaldirektøren, at det blev til afslag til de 3 ansøgere, da de ikke opfylder de kriterier, der er vedtaget for puljen.

Økonomiudvalget valgte at følge denne indstilling.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tre foreninger fik nej til genstartspakke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger