Politikere skal tage stilling til solcelleanlæg og vindmøller

Illustrationsfoto.

Politikere skal tage stilling til solcelleanlæg og vindmøller

7. maj 2021 - kl. 7:15 - af

Politikerne i Plan- og Miljøudvalget skal på udvalgets næste møde den 11. maj drøfte og tage stilling til planer om opstilling af 5 store vindmøller og 3 store solcelleanlæg.

Der har i perioden fra den 16. september til den 14. oktober 2020 været afholdt for-offentlighedsfase for planlægningen vedr. opstilling af 5 vindmøller vest for Skærum.

Der er indkommet 33 høringssvar fra borgere, myndigheder og foreninger. Et høringssvar fra Skærum Sogneforening er vedlagt en underskriftsindsamling, hvor 149 personer har skrevet under på, at de ikke ønsker vindmølleprojektet gennemført.

Der er i flere af høringssvarene henvist til, at der i og ved området er hyppige forekomster af sjældne og beskyttede fuglearter og flagermus, herunder bl.a. rød glente. Kommunen har tidligere i forbindelse med en ansøgning om opstilling af vindmøller ved Ottestrup (ved Sæby flyveplads) i 2019 truffet beslutning om ikke at gennemføre projektet på grund af forekomster af rød glente, der havde reder tæt på de ansøgte vindmølleplaceringer.

Teknik- og kulturdirektøren indstiller forud for mødet, at projektansøger udarbejder nærmere og detaljeret undersøgelse af de beskyttede arter i området og vindmøllernes potentielle påvirkning af disse. Når resultaterne af disse undersøgelser foreligger, vil rapportens resultater kunne danne grundlag for en eventuel genoptagelse af sagen.

Solceller

Der er i øjeblikket stor interesse for etablering af solcelleanlæg, og den kommunale administration modtager derfor forespørgsler fra lodsejere, der overvejer at indsende yderligere ansøgninger om etablering af større solcelleanlæg på deres arealer.

Derfor ønsker administrationen udvalgets tilkendegivelse af, hvorvidt der skal igangsættes en ny runde for muligt nyudlæg af yderligere arealer til større solcelleanlæg.

På mødet skal politikerne i 3 punkter drøfte opstilling af 3 store solcelleanlæg.

Det gælder en ansøgning fra European Energy A/S, som har anmodet om igangsætning af udarbejdelse af en lokalplan for etablering af et solcelleanlæg med et areal på ca. 40 hektar ved Ribberholt mellem Frederikshavn og Ravnshøj. Anlægget forventes årligt at kunne producere 40.000 Mwh, svarende til det årlige strømforbrug for ca. 10.000 husstande.

GreenGo Energy har anmodet om igangsætning af udarbejdelse af lokalplan for etablering af et solcelleanlæg med et areal på ca. 44 hektar ved Starbakke mellem Frederikshavn og Ravnshøj. Anlægget forventes årligt at kunne producere ca. 44.000 Mwh, svarende til det årlige strømforbrug for ca. 11.000 husstande.

Endelig har European Energy anmodet om igangsætning af udarbejdelse af lokalplan for etablering af et solcelleanlæg på et areal på ca. 67 hektar ved Havensvej mellem Dybvad og Hørby. Anlægget forventes årligt at kunne producere ca. 70.000 MWh svarende til det årlige strømforbrug for ca. 18.000 husstande.

 

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Politikere skal tage stilling til solcelleanlæg og vindmøller” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Politikere skal tage stilling til solcelleanlæg og vindmøller”

  • Mht. til vindmøllerne har et flertal i Plan- og Miljøudvalget på udvalgets seneste møde tiltrådt teknik- og kulturdirektørens indstilling. Jytte Høyrup (V), Peter Sørensen (V) og Peter E. Nielsen (A) kan dog ikke tiltræde
    indstillingen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politikere skal tage stilling til solcelleanlæg og vindmøller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger