Birgit Stenbak Hansen socialdemokratisk spidskandidat

Birgit Stenbak Hansen socialdemokratisk spidskandidat

8. maj 2021 - kl. 18:38 - af

Opdateret søndag aften!!!!

Socialdemokratiets fællesledelse i Frederikshavn Kommune har afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde via onlinemøde.

Her har man fundet frem til en liste over kandidater, som stiller sig til rådighed ved det kommende kommunalvalg til november. De enkelte kandidater er indstillet af partiforeningerne i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby.

Kandidaterne på listen vil nu indgå i en urafstemning, hvor den endelige placering på valglisten vil blive afgjort af partiets medlemmer. Den nærmere proces for dette vil blive iværksat snarest muligt.

Der kan næppe være nogen overraskelse i, at det allerede er vedtaget på repræsentantskabsmødet i 2020, at Birgit Stenbak Hansen er partiets spidskandidat og derfor vil stå som nummer 1 på den kommende valgliste.

Repræsentantskabet har desuden besluttet, at kandidaterne til kommunalvalget opstilles sideordnet på listen. Det betyder, at det vil være det personlige stemmetal til kommunalvalget, der er afgørende for et mandat til det kommende byråd uanset den interne placering på valglisten.

Socialdemokratiet er klar med disse 28 navne (* = er i Byrådet i indeværende periode)

  • Birgit Stenbak Hansen, Sæby *
  • Kasper Bagnkop, Frederikshavn
  • Anders Christiansen, Gærum
  • Karl Falden, Sæby *
  • Irene Hjortshøj, Skagen *
  • Kurt Kirkedal Jensen, Skagen
  • Ole Rørbæk Jensen, Sæby *
  • John Karlsson, Frederikshavn *
  • Martin Tøttrup Kelkelund, Skagen
  • Gitte Kiilerich, Sæby
  • Brian Poul Kjær, Kilden (Frh.) *
  • Tina Kruckow, Haldbjerg (Frh.)
  • Maria Gade Madsen, Frederikshavn
  • June Menne, Frederikshavn *
  • Helle Skovgaard Mortensen, Sæby *
  • Claus Henrik Nedermark, Kvissel *
  • Peter Emanuel Nielsen, Aalbæk *
  • Susanne Venø Nielsen, Skagen
  • Almina Nikontovic, Frederikshavn *
  • Tina Elisabeth Nymann, Frederikshavn *
  • Lars Erik Oldager, Sæby *
  • Bent H. Pedersen, Strandby *
  • Michael Koch Sørensen, Sæby
  • Jesper Bøgh Sørensen, Frederikshavn
  • Karsten Thomsen, Sæby *
  • Lars-Christian Thorvil, Skagen
  • Erik Kyed Trolle, Skagen *
  • Adrian Lonel Ursu, Østervrå

Hvis ikke kandidatlisten øges, betyder det et farvel til følgende nuværende socialdemokratiske byrådsmedlemmer: Bjarne Kvist (1. viceborgmester), Anders Brandt Sørensen, Kenneth Bergen samt Bjarke Dyhr Lynnerup.

Blandt nye navne ses tidligere borgmester i den gamle Skagen Kommune, Kurt Kirkedal Jensen.

NB! I forhold til først bragte artikel er der nu også * ved Peter E. Nielsen, Aalbæk, som pt. sidder i Byrådet, og som også er parat til genvalg til kommunalvalget til november!

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Birgit Stenbak Hansen socialdemokratisk spidskandidat” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Birgit Stenbak Hansen socialdemokratisk spidskandidat”

  • Rettelse til oprindelig artikel: Peter E. Nielsen, Aalbæk, sidder pt. i Byrådet, og han er parat til genvalg for yderligere en 4-årig periode ved kommunalvalget til november. Det kunne i første omgang fremgå, at han stopper, men det er altså ikke tilfældet. (Redaktionen beklager misforståelsen).

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Birgit Stenbak Hansen socialdemokratisk spidskandidat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger