Louise Jæger, formand for Venstre i Frederikshavn Kommune.
Venstre afholder endnu et opstillingsmøde
14. maj 2021 - kl. 10:33 - af Henrik Christensen
I takt med at Danmark lukker mere og mere op, er det nu muligt at indkalde til møde, med fysisk deltagelse.
Det er en af de ting vi har savnet længe, siger formand for Venstre i Frederikshavn Kommune, Louise Jæger. Vi ”går til politik” i en forening, og foreningslivet er bygget op om fællesskab og det at være samlet om noget.
Tilbage i februar afviklede Venstre i Frederikshavn Kommune sin første opstillingsrunde, dette foregik virtuelt. Det kom der 12 kompetente kandidater til det forestående kommunalvalg og 2 lige så kompetente kandidater til regionalvalget, på listen ved. Nu er tiden kommet til endnu en opstillingsrunde, vi har plads tilbage på begge lister og vil gerne sikre at alle med en kommunal- eller regionalpolitikker ”i maven” får muligheden for at kunne stille sit kandidatur til rådighed, fortsætter Louise Jæger.
Louise Jæger pointerer, at det derfor er nu – hvis du går med en borgerlig liberal kandidat i maven, og du syntes at der skal arbejdes for ”bedre balance” – i flere betydninger, at du skal møde op og stille dit kandidatur til rådighed. Opstillingsmødet foregår den 31. maj 2021 klokken 19.00.
Tilmelding er nødvendig, af hensyn til antallet vi max må samles indendørs. Tilmelding sker til Louise Jæger, på mail: louise.saeby@gmail.com. For at opstille som kandidat, skal du have været medlem af Venstre i mindst 7 dage.
Alle medlemmer er velkomne til mødet, der bliver afstemning om opstilling af de kandidater der opstiller i runde to. Tilmelding er også nødvendig, for dem der ønsker at deltage i mødet uden ønske om at opstille.
Vi glæder os til at se jer, på vegne af Venstre Frederikshavn Kommune – Louise Jæger, formand.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Venstre afholder endnu et opstillingsmøde' til en bekendt