Knallertfører lugtede kraftigt af hash
17. maj 2021 - kl. 16:32 - af Henrik Christensen
Søndag den 16. maj ved 22-tiden standsede politiet en knallert til kontrol på Grønnegade i Frederikshavn.
Betjentene fattede hurtigt mistanke til, at føreren var påvirket af narkotika, da en kraftig lugt af hash kunne bemærkes. Adspurgt erkendte knallertføreren, at han havde røget hash et par timer forinden mødet med patruljen.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for narkopåvirket kørsel. Man udtog senere en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Knallertfører lugtede kraftigt af hash' til en bekendt