Uddannelser i hele landet

Uddannelser i hele landet

27. maj 2021 - kl. 14:29 - af

Nu skal der leveres fra vores partier på borgen.

Hvis der er noget vi sammen vil kæmpe for, er det at tiltrække uddannelser til vores område.

Og vi ved, at erhvervet kæmper med.

Nu er det lykkes at få med i et udspil fra regeringen, at vi skal huse maritim ingeniør uddannelsen. Det er godt.

Vi står skulder ved skulder med blikket stift rettet på vores folketingsmedlemmer, at der skal leveres her.

En maritim ingeniør uddannelse er oplagt at placere i Frederikshavn. Vi har kompetencer og kendskabet i området. Det passer som hånd i handske i et stærkt maritimt område, og vi kender kvaliteten af de uddannelser, der allerede nu udbydes på Martec. 

Vi løber ikke efter at få et universitet i vores kommune. Det er ikke realistisk. Vi har et godt universitet i Aalborg (og i flere andre store byer), som bør og skal være optaget af at være med til at hæve uddannelsesniveauet decentralt, og de skal bidrage til, at erhvervet kan få de kompetencer, de har brug for. Ligesom de, sammen med UCN (som uddanner sygeplejersker, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, og til mange andre jobs som f.eks til turismeområdet) ja så skal de arbejde med os andre om at lave udannelsessatelitter og uddannelsesstationer rundt i kommunerne. Erhvervsskolen skal også være hands on på, at de uddanner til det, vi mangler og skabe uddannelser sammen med os, som f.eks fischtech uddannelsen, som er skabt lokalt.

Decentrale uddannelser bidrager til vækst. Og kvaliteten af uddannelser og tiltrækning til dem kan absolut være i top andre steder end i de største byer.

Vi har politisk kæmpet, sammen med erhvervet, for at påpege betydningen  af uddannelser i hele landet. I første omgang er vi hørt. Nu skal de politiske forhandlinger i gang, og vi arbejder for, at et flertal i folketinget bakker op om, at det vedtages – at vi vitterligt får en maritim ingeniør uddannelse.

Og vi fortsætter presset for, at der følger flere uddannelser til vores område til glæde for de unge, for vækst og udvikling i hele Danmark.

 

Mette Hardam, gruppeformand, Venstre

Birgit S. Hansen, borgmester, Socialdemokratiet

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uddannelser i hele landet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger