Ny skaterbane i Rådhusparken åbner 4. juni

Ungezonen Rådhusparken

Ny skaterbane i Rådhusparken åbner 4. juni

29. maj 2021 - kl. 8:20 - af

I årevis har børn og unge i Frederikshavn haft et brændende ønske om en skaterbane. Flere af dem har selv været med til at gøre drømmen til virkelighed. Fredag den 4. juni åbner en sprit ny skaterbane designet af en af de bedste i branchen.

Rådhusparken i Frederikshavn har siden 2018 gennemgået en kæmpe forvandling fra en lidt tilbagetrukket tilværelse til at være byens nye hot spot for borgere og turister i alle aldre. Parkeringspladsen er vendt. Børnene har fået en oplevelseslegeplads. De voksne har fået Remisen – et spændende skulpturelt byrumsmøbel, og nu får de ældste børn og unge deres egen zone. Multibanen er under opbygning. Skaterbanen er klar til indvielse fredag den 4. juni kl. 16.00, hvor Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg er klar til at klippe snoren:

– Vi investerer i områdefornyelse til glæde og gavn for hele kommunen. Forvandlingen af Rådhusparken handler om at skabe rammer for liv, leg og oplevelser. Det er glædeligt, at de unge gerne vil tage skaterbanen i brug, men de må have tålmodighed lidt endnu, for det er stadig en byggeplads. Vi har fået et nyt ’fyrtårn’, der vil få unge fra andre kommuner til at valfarte hertil, udtaler Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg, Frederikshavn Kommune.

Forud for etableringen af skaterbanen har de unge været med på råd. Sammen med Teknisk Udvalg og medarbejdere fra kommunen har de unge været med på inspirationstur, hvor der blev skabt et fælles mål for, hvordan den fremtidige skaterbane skulle udformes. Frederikshavn Kommune har samarbejdet med firmaet Pivotech om udførelsen af Frederikshavns nye skaterbane, som er designet specielt til parken.

Ungezone klar til sommerferien
Rådhusparkens nye boldzone er virksomheden Elverdal i fuld gang med at etablere i området vest for skaterbanen. Her kan større børn og unge spille floorball, basketball og hoppe på trampolin – også i årets mørke måneder. Derfor er belysning et vigtigt element. Belysningen på skaterbanen og boldbanen skal tændes manuelt, så området kun er oplyst, når banen er aktiv.

Ungezonen, der forventes helt færdig i uge 25 op til skolernes sommerferie, bliver i samspil med parkens legeplads, markedsplads og Remisen et nyt centrum i Frederikshavn midtby med mulighed for at mødes på kryds og tværs af målgrupper og alder.

Oplevelser for hele familien
Åbningen af skaterbanen er en del af en hyggelig handelsdag i Frederikshavn midtby den 4. juni. FREDERIK har sammensat et familievenligt program i med aktiviteter i børnehøjde og masser af underholdning for det voksne publikum.

Fakta
Renoveringen af gågaden er en del af en områdefornyelsen af Frederikshavn midtby. Områdefornyelsen er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det samlede budget er på 30 millioner kroner, hvoraf statens andel udgør 10 millioner kroner.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny skaterbane i Rådhusparken åbner 4. juni' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger