Nu kan man få sygesikringskortet på App

Nu kan man få sygesikringskortet på App

1. juni 2021 - kl. 11:01 - af

Fra i dag den 1. juni er det muligt at få sundhedskortet – eller populært ofte omtalt som sygesikringskortet – på en App.

App’en er gul og udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen. Appen fungerer som et gyldigt sundhedskort og giver adgang til offentlige sundhedsydelser. Den skal opfattes som et frivilligt supplement det det fysiske sundhedskort.

Appen ”Sundhedskortet” ligger klar til download til både Android og iOS og giver fra i dag danskerne adgang til en ny, nem og bekvem måde at medbringe det gule sundhedskort. Sundhedskort-appen lanceres præcis 50 år efter, at det ved lov blev besluttet, at danskerne skulle medbringe et bevis for retten til at modtage offentlige sundhedsydelser.

Ved at downloade ”Sundhedskortet” i App Store eller Play Store kan du få det velkendte gule sundhedskort som app på din mobil, så du altid har dit sundhedskort lige ved hånden. Hvis du har børn, kan du automatisk se dine børns sundhedskort i appen, frem til de fylder 15 år.

Dine oplysninger bliver automatisk opdateret i Appen, hvis du f.eks. skifter adresse, skifter læge eller får nyt efternavn, og du kan ringe direkte til din læge ved at trykke på lægens telefonnummer i App’en.

Med den nye App er det herefter muligt at have apps for sundhedskort, coronapas samt kørekort på sin mobil.

Link til omtale og fremgangsmåde på Finansministeriets hjemmeside:

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/faa-det-gule-sundhedskort-paa-din-mobil/

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kan man få sygesikringskortet på App' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger