NemID på vej ud – MitID på vej ind
7. juni 2021 - kl. 11:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Alle i Danmark med NemID skal have nyt digitalt ID: MitID. Digitaliseringsstyrelsen arbejder sammen med de danske banker om at stille MitID til rådighed for alle.
Løsningen bag MitID er udviklet, så den nemt kan justeres til nye behov. Det giver en sikker ID-løsning – også i fremtiden.
NemID har været vores nøgle til det digitale Danmark. Nu bliver det udskiftet med en helt ny løsning: MitID.
MitID er et sikkert og brugervenligt ID til selvbetjening på nettet. Du bruger det samme login, uanset om du vil bruge din netbank, se dine oplysninger på borger.dk, hente din årsopgørelse fra Skat.dk eller købe ind på nettet.
Nøglekortet udgår – MitID er mit og ikke andres
Størstedelen af os er allerede vant til at bruge NemID-appen. Vi skal blot downloade den nye MitID-app og bruge den på samme måde.
Men nøglekortet udgår. Det er en vigtig forskel!
Det er stadig vigtigt, at du aldrig deler fx koder eller dit bruger-ID til MitID med andre. Dit MitID er lige så vigtigt som dit pas!
MitID kan andet og mere end NemID. MitID handler om mit liv, mine muligheder og valg. MitID er mit og ingen andres.
MitID er navnet på næste generation NemID. Med det nye navn signaleres det, at vi præsenterer en ny generation NemID, som kan andet og mere end det eksisterende.
MitID bygger på alle de gode erfaringer fra NemID, så de teknologiske muligheder udnyttes bedst muligt. Danmark skal fortsætte med at have digital identifikation og signatur, som er sikker, brugervenlig, fleksibel og standardbaseret.
Der er allerede taget hul på en testperiode med den sidste del af forberedelserne, inden det velkendte NemID afløses af MitID – hele Danmarks nye digitale ID. MitID er først endeligt indfaset i 2022, og alle skal beholde deres NemID, indtil dette er sket.
Med et swipe på den downloadede app kan du godkende med MitID på din smartphone eller tablet. Det kan fx være, hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller købe ind på nettet.
Husk at MitID-appen fungerer på de fleste smartphones med iOS eller Android. Hvis du bruger NemID nøgleapp i dag, kan du også bruge MitID-appen.
Du kan have op til 3 aktive MitID-apps. Bemærk, at I ikke kan benytte finderaftryk eller ansigtsgodkendelse, hvis I er flere brugere. Så skal I benytte hver jeres bruger-ID og PIN-kode.
MitID-kodeviser
MitID-kodeviseren er en lille elektronisk enged, der viser en engangskode, når du trykker på en knap.
Engangskoden skal du indtaste, når du logger ind og godkender med MitID, fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteopgørelser eller købe ind på nettet.
Med MitID vil meget være, som vi kender det fra NemID, men noget vil også ændre sig. Når vi siger farvel til NemID, udgår NemID nøglekort og nøgleapp, og det betyder en anden måde at bruge MitID på, når du fx skal købe ind på nettet, bestille tid hos lægen eller overføre penge i din netbank.
For at få MitID skal du:
- finde på et bruger-ID – du kan genbruge det, som du har haft i NemID, medmindre du har brugt dit cpr-nummer. Det kan du nemlig ikke bruge til MitID. Det er vigtigt, at du opretter et bruger-ID, du kan huske.
- vælge et såkaldt MitID identifikationsmiddel, nærmere bestemt MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser. Det er det, som du skal bruge i stedet for NemID nøglekort eller NemID nøgleapp.
Krav til bruger-ID:
Det må ikke være dit CPR-nummer (må heller ikke ligne et CPR-nummer. Det skal indeholde mellem 5 og 48 tegn. Du kan kombinere bogstaver, takl og specialtegn. Det skal være unikt, dvs. der må ikke være andre end dig, der har det!
MitID kodeviseren er en lille, elektronisk enhed, der viser dig en engangskode. Den skal du indtaste, når du godkender med MitID. Du får kodeviseren sendt med posten, eller du kan hente den i borgerservice.
MitID kodeviseren er lille; den vejer 10 g og er 6 cm lang; du kan have den i dit nøglebundt eller i lommen. MitID kodeviserens batteri holder i ca. 10 år ved normal brug. Den slukker selv efter brug.
Link til MitID: https://www.mitid.dk/
Link til MitID-appen: https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/mitid-identifikationsmidler/mitid-app/
Link til Digitaliseringsstyrelsens redegørelse:
https://digst.dk/it-loesninger/mitid/saadan-kommer-mitid-til-at-se-ud/
(Kilde: Bl.a. MitID og Digitaliseringsstyrelsen)
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'NemID på vej ud – MitID på vej ind' til en bekendt