Idrætten indbydes til fyraftensmøde i Bannerslundhallen

Idrætten indbydes til fyraftensmøde i Bannerslundhallen

26. juni 2021 - kl. 6:23 - af

Folkeoplysningspolitikken afspejler, at motion, idræt og ikke mindst tilgængelighed og udvikling af faciliteterne er en stor opgave – ikke kun for kommunen, men for alle idrættens aktører i kommunen.

”Det er alt sammen noget, som Idrætssamvirket stiller skarpt på, når vi den 15. september inviterer til fyraftensmøde med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes nye facilitets- og udviklingsplan, og der vil ligeledes blive sat fokus på, hvorfor det kan betale sig at få udarbejdet retningslinjer for tildeling af driftstilskud for idrætsanlæggene,” siger Tommy Thomsen på vegne af Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune.

Det sker på et fyraftensmøde i Bannerslundhallen onsdag den 15. september i tidsrummet kl. 16.30-19.00.

I ”første halvleg” vil centerchef Anette Ravnholt fra Center for Kultur- og Borgerservice orientere om det igangværende arbejde med udarbejdelsen af oversigten over den samlede bygningsmasses tilstand og planer for vedligeholdelse og udvikling – herunder tidsplanen.

Orienteringen vil overvejende være af byggeteknisk karakter, men vil også inddrage den indholdsmæssige side for ikke alene at belyse, hvilken byggeteknisk stand bygninger og anlæg er i, men også sætte fokus på, om bygninger og anlæg er egnede til formålet på kort og mellemlangt sigt.

Nye løsninger til ny tid

I anden del af mødet får deltagerne besøg af Idrættens Udviklingscenter, der over de seneste godt 10 år har været involveret i kommunale strategier til udvikling af fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter – herunder udarbejdelse af nye tilskudsmodeller.

Direktør Klaus Frejo vil præsentere deltagerne for sine konkrete erfaringer med de elementer, der skal inddrages i en succesfuld udviklingsproces – herunder de politiske og strategiske overvejelser, som bør ligge til grund for en kommende tilskudsmodel.

Deltagerne i mødet vil blive budt på middag, og tilmelding skal ske til Tommy Thomsen senest den 1. september på tlf. 40713687.

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Idrætten indbydes til fyraftensmøde i Bannerslundhallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger