
Vil du sikre din knallert/scooter så installer en GPS
5. juli 2021 - kl. 11:09 - af Henrik Christensen
Det kan Thomas sige ja til. Han købte for kort tid siden en PGO Hot 50 knallert til sønnen og installerede en GPS.
Thomas opdager en dag at knallerten ikke er på den adresse, den burde være på, og kontakter sønnen, som efterfølgende kunne bekræfte, at den var blevet stjålet.
Nu kontakter Thomas politiet, og fortæller at GPS’en viser at knallerten står på Abildgaardsvej i Kvissel. Sammen køre de til Kvissel og kan på GPS’en se, at knallerten står inden for en radius på 2 m., men politiet kan ikke finde den. Det viser sig, der er et lille aflåst rum, som ejeren af stedet ikke har oplyst om, og da han bliver bedt om at åbne, nægter han først, men ender med at til sidst at låse døren op.
Og ganske rigtig, her står knallerten sammen med en mere. Thomas kunne genkende knallerten via stelnr. og tyven måtte gå til bekendelse.
Tyven er nu dømt til at sætte knallerten istand ved en autoriseret forhandler, da begge knallerter var total “skraldet”. Samtidig får han en større bøde for tyverierne.
En GPS koster 1.500 kr. i anskaffelse og 600 kr. om året i abonnement. Penge som er givet godt ud.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du sikre din knallert/scooter så installer en GPS' til en bekendt