Tilskud på idrætsområdet i Frederikshavn Kommune – svært for en borger at forstå?

Tilskud på idrætsområdet i Frederikshavn Kommune – svært for en borger at forstå?

28. juli 2021 - kl. 10:22 - af

Kommuner skulle gerne – uanset størrelse – yde en forholdsvis ensartet service til borgerne på kommunens område. Det gælder også på idrætsområdet. En ensartet service vil dog forudsætte, at kommunale midler tildeles efter nogle nærmere definerede kriterier, så borgere i Skagen har nogenlunde samme serviceniveau som borgere i Syvsten syd for Sæby.

Som kandidater for det Konservative Folkeparti til Byrådet i Frederikshavn Kommune mener vi, at, der skal være klare og gennemskuelige kriterier for tildeling af kommunal støtte til idrætsområdet. Det skal der sættes fokus på i det byråd der vælges den 16. november.

En artikel i Nordjyske Stiftstidende den 10. juli – og andre indlæg om problematikken – viser nemlig, at der er store udsving i tilskud på dette område, også udsving som ikke direkte kan føres tilbage til idrætshallernes art eller antallet af bruger / klubmedlemmer. Adspurgt af Nordjyske om kriterierne for den nuværende tildeling, henviser både borgmester og 1. viceborgmester til dem ”der arbejder med det”. Forvaltningen henviser til politikerne (”administrationen følger de politiske beslutninger.”). Chef ved Center for Kultur og Borgerservice udtaler, at for at forklare den nuværende tildeling, kræver det inddragelse af så mange parametre, at ”det ville blive svært for den almindelige borger at forstå.”

Lad os slå fast, at retningslinjerne for en mere gennemsigtig fordeling af økonomien er en lokalpolitisk beslutning.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, borgerne faktisk bør få oplysninger om, hvordan kommunen fordeler borgernes penge, når der spørges om det. Ved kommunesammenlægningen skulle 3 kommuners udgifter på idrætsområdet lægges sammen i en kasse. Det synes ikke at være sket som en egentlig harmonisering. Der er stadig store forskelle i klubbernes tilskud, over- eller underskud og egenkapital.

Vi vil med vores konservative stemmer i det nye byråd arbejde for, at der laves klare og mere ligelige kriterier for tildeling af kommunale midler til idrætsområdet i Frederikshavn Kommune.

 

John Lamp Henriksen, spidskandidat til KV21 for Det Konservative Folkeparti i Frederikshavn kommune

Inge Carlé, kandidat til KV21 for Det Konservative Folkeparti i Frederikshavn kommune

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilskud på idrætsområdet i Frederikshavn Kommune – svært for en borger at forstå?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER