Mini-guide: Sådan rejser du trygt til Norge denne sommer

Mini-guide: Sådan rejser du trygt til Norge denne sommer

30. juli 2021 - kl. 10:32 - af

Har du brug for en kort weekendtur eller måske en længere ferie, så er Norge igen et godt bud. DFDS sejler endelig til Norge efter et halvt års pause – og bl.a. med den nye rute direkte fra Frederikshavn til Oslo. Norge er åbent for alle færdigvaccinerede danskere, og DFDS sikrer, at du får en tryg og sikker rejse til vores nordiske naboland.  

De to skibe Pearl og Crown Seaways har på grund af coronarestriktioner ligget stille i et halvt år, men nu sejler DFDS norgesbådene endelig til Oslo igen. Det sker bl.a. med den nye rute fra Frederikshavn til Oslo, der åbnede midt i coronatiden sidste år. Norge er åbent for alle færdigvaccinerede danskere, og i Oslo venter et spændende storbyliv. Byen blev i 2019 kåret til Europas grønne hovedstad, og her er mulighed for at gå på opdagelse i den spændende arkitektur og museer, nyde en lækker middag på en af byens restauranter eller springe i bølgen blå fra havnebadet.

Du kan invitere både børn og kæledyr med ombord på Oslobåden, og det er også nemt at tage større bagage som cykler eller andet sportsudstyr med. Bymidten i Oslo bliver stadig mere fri for trafik og er derfor let at udforske på de tohjulede, ligesom der er flere smukke cykel- og vandreruter i naturområderne omkring hovedstaden. Når du parkerer bilen på båden, giver du samtidig dig selv en velfortjent pause fra den ellers lange køretur.

Tre sommeroplevelser i Oslo

Selvom mange danskere forbinder Norge med årets skiferie, byder landet på mange unikke oplevelser i både sensommer og efterårsmånederne.

  1. Kultur-cykeltur langs Oslos havnepromenade
    Den ni kilometer lange Havnepromenade er en flad rute, hvor du vil cykle forbi både Operahuset, Bjørvika Barcode, Astrup Fearnley Museet for Moderne Kunst samt flere af Oslos spændende restauranter.

  2. Oplev Oslo fra vandsiden
    En af de store trends i storbyen lige nu er en tur på SUP-board eller kajak i Oslofjorden, hvor du kan gå på opdagelse i hovedstaden fra vandet. Du kan nemt leje udstyr, og hvis du er helt nybegynder, tilbydes også introduktionskurser.

  3. Trendy streetfood
    Oslos madscene med fokus på friske råvarer samt fisk og skalddyr direkte fra havnen har for længst slået igennem hos verdens anmeldere. Foruden de kendte michelinrestauranter er social dining og madboder blevet populært i hovedstaden – fx ud til fjorden på Vippa eller efter en tur i sauna ved SALT.

God plads ombord

Der vil være et begrænset antal passagerer ombord, hvilket sikrer ekstra god plads både indendørs og udendørs. Alle afstandskrav overholdes, og der vil være tydelige markeringer og skiltning ombord. Ombord- og afstigning foregår i hold, mens der konstant tilføres frisk luft i skibets luftanlæg.

Siddepladserne på skibets restauranter, barer og caféer arrangeres, så det er muligt at sikre den nødvendige afstand. Alle gæster får udleveret engangshandsker ved buffeten, mens håndsprit vil være tilgængeligt ved indgangen, og bordene desinficeres regelmæssigt.

Vigtigt at tjekke lokale regler

Husk at tjekke de lokale regler for indrejse i Norge og retur til Danmark. Ved indrejse i Norge, skal du kunne fremvise et coronapas med læsbar QR-kode, der viser, at du enten er færdigvaccineret eller har haft Covid-19 inden for de seneste seks måneder.

Når du stiger om bord, bliver du bedt om at vise coronapas med en af følgende kriterier:

  • En negativ Corona test (Antigen test ikke ældre end 48 timer) alternativt PCR-test ikke ældre end 72 timer.
  • Bekræftelse på, at du har haft Covid-19 i løbet af de sidste 6 måneder, eller at du er færdigvaccineret.
  • Har fået mindst 1 vaccination som er mindst 14 dage gammel.

For at sikre fleksibilitet og tryghed ved rejsen, vil rejsegaranti være inkluderet i alle bookinger. Læs mere på www.dfds.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mini-guide: Sådan rejser du trygt til Norge denne sommer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER