309.000 kr. i økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter

309.000 kr. i økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter

3. august 2021 - kl. 6:37 - af

Redaktionen har modtaget dette skriv fra Erik Sørensen, formand for Dansk Folkehjælp, Frederikshavn.:

Når børnenes ferie er ved at være slut så begynder familierne blandt andet at drøfte, hvilke fritidsaktiviteter børnene ønsker at deltage i i det kommende skoleår.

I nogle familier har forældrene en økonomi, der kan betyde, at man enten må skuffe børnene eller man undlader at motivere børnene til at deltage i den måske vigtigste del af et barns sociale udvikling.

Derfor har vi valgt at give en økonomisk håndsrækning til de familier, som modtog vores julehjælp sidste år.

Det vil sige enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år og eneste indkomst i familien er kontanthjælp eller lignende offentlige ydelse.

Og vi giver en støtte på 3.000 kr. pr. barn  mellem 3 og 18 år, som vil deltage i en fritidsaktivitet, og støtten er tilskud til udgifter til kontingent – tøj – sko m.m.

Vi fik ansøgning fra 69 familier med 103 børn, som i ansøgningen har oplyst hvilken fritidsaktivitet – klub m.m. man vil benytte.

Vi tror på, at hvis vi ikke havde givet denne økonomiske håndsrækning, så havde mange af disse børn ikke deltaget i en fritidsaktivitet.

Derfor er det med stor glæde at vi har kunnet skaffe midler til at uddele i alt 309.000 kr. i støtte til disse børn fra hjem, hvor pengene er små og kun dækker de mest almindelige daglige fornødenheder.

Pengene til vores støtte til børnene/familierne  – fritidsaktiviteter – ferieophold og ikke mindst julehjælpen – kommer i høj grad fra det lokale erhvervsliv takket være vores efterhånden berømte og effektive Erhvervspanel.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '309.000 kr. i økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger