Projekt ”Pas på dig selv mand” ønskes forlænget

Projekt ”Pas på dig selv mand” ønskes forlænget

13. august 2021 - kl. 6:50 - af

Center for Social- og Sundhedsområdet inden for Frederikshavn Kommune har siden november 2019 arbejdet med projektet ”Pas på dig selv mand”.

Sundhedsudvalget blev senest præsenteret for en status i februar 2021. Efter planen skulle projektet afsluttes pr. 31. august 2021, men Sundhedsstyrelsen har på grund af Covid-19 givet mulighed for at ansøge om forlængelse af projektet.

Center for Social- og Sundhedsområdet har søgt om forlængelse og fået den godkendt. Projektlederens ansættelse er derfor forlænget til 31. december 2021. Udgifterne afholdes inden for de midler, der allerede er bevilget af Sundhedsstyrelsen.

Gennem hele projektet har der været lavet besøg og interviews med alene-boende mænd over 65 år. I begyndelsen af juni er de sidste besøg gennemført. Der arbejdes nu med opfølgning på nogle af besøgene samt på at drage konklusioner ud fra de data, der er indsamlet.

I den sidste del af projektet vil der blive arbejdet med udvikling af aktiviteter ud fra de ønsker, der har vist sig gennem samtaler med mændene.

Det har som følge af Covid-19 været svært at arbejde med dette undervejs i projektet, og det er derfor et oplagt arbejdspunkt i de sidste måneder.

Der skal ligeledes arbejdes med, hvordan de gode erfaringer fra projektet kan anvendes i praksis, og hvordan dette kan forankres i organisationen.

En status på projektet forelægges for Sundhedsudvalget på udvalgets kommende møde den 16. august. Resultaterne forelægges også for Handicaprådet og Ældrerådet. Sundhedsudvalget vil efter projektets afslutning blive præsenteret for resultaterne.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Projekt ”Pas på dig selv mand” ønskes forlænget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger