Oceans of Hope besøger Frederikshavn på sit sommertogt

Oceans of Hope besøger Frederikshavn på sit sommertogt

26. august 2021 - kl. 6:21 - af

Det sejlende sklerose-forskningsprojekt Oceans of Hope, der er støtte af TRIGON Fonden, kommer til Frederikshavn i forbindelse med TRIGON Fondens 50 års jubilæumsfest, der foregår i Arena Nord tirsdag 31. august. Der vil være åbent skib på S/Y Oceans of Hope i havnen ved Paradiskajen ved siden af Læsøfærgen i tidsrummet 10-12. Kajpladsen er sponseret af Frederikshavn Havn.

Sejlbåden Oceans of Hope, der i 2014 -2015 sejlede jorden rundt med en aktiv besætning bestående af mennesker med sklerose, er igen i år på sommertogt.

På grund af corona-pandemien sejler båden kun til danske havne i år. Til gengæld fortsættes forskningsprojektet ombord. Besætningen består som altid af mennesker med sygdommen sklerose.

Omkring forskningsprojektet udtaler stifter af Oceans of Hope, læge og kaptajn Mikkel Anthonisen: ”Vi ser under vores sejladser, hvordan det at være i et stærkt fællesskab ombord på båden med et fælles mål får det bedste frem i mennesker. Folk kan pludselig mere, end de troede, de kunne, både fysisk og mentalt. Med vores forskningsprojekt forsøger vi mere systematisk at undersøge, hvad der sker med vores MS-besætning. Vi ser både på den fysiske såvel som på den mentale og psykologiske tilstand hos vores sklerosebesætningsmedlemmer før og efter sejladsen”.

Iben Skydt, som er opvokset Frederikshavn, lever med sklerose. Iben Skydt sejlede med på en del af jordomsejlingen med Oceans of Hope tilbage i 2014-2015 og bekræfter, hvad Mikkel Anthonisen siger: ”At have været en del af jordomsejlingen på Oceans of Hope betød, at mit liv med sklerose tog en ny drejning. Jeg blev mindet om, at selv om sklerosen havde forandret mit liv, kunne jeg stadig kaste mig ud i det ukendte, stadig lade mig udfordre både fysisk og mentalt, og genvinde en styrke jeg troede jeg havde mistet.”

Sejlbåden Oceans of Hope, en 67 fods stålbåd er bygget til at sejle kapsejlads i modvind i stormvejr i Sydhavet og er som sådan meget sødygtig. Men at være med til at drive et skib af denne størrelse som aktiv besætning stiller store krav til den enkelte og til samarbejdet ombord. Mikkel Anthonisen konkluderer: ”Det handler om, at vi har tillid til hinanden og tør rejse ud i en uforudsigelig fremtid – sammen. Og det gælder ikke kun mennesker med sklerose, det gælder os alle sammen!”

Sommertogtet og forskningsprojektet ombord er støttet af Trigon Fonden fra Frederikshavn. Fondsformand, Inge Bøgh, udtaler: ”Vi har siden fondens stiftelse 1970 støttet forskning i sklerose og i kræft. Vores motto er ”Kunsten at kunne”, og vi ser et stærkt slægtskab med ånden i Oceans of Hope. Vi skal skabe muligheder – for mennesker og samfund”.

Følg sommertogtet på vores Facebook: Oceansofhope.

Vores motto er:
UD I VERDEN – IND I LIVET

Hvem står bag?
Om Sailing Sclerosis Fonden (SSF) og Oceans of Hope (OOH)
SSF er en non profit, uafhængig dansk forening stiftet i 2013 af læge og kaptajn Mikkel Anthonisen med det formål at skabe rammerne for at mennesker kan udvikle og udfolde sig gennem sejlads og aktiviteter omkring hav og vand. Fra juni 2014 til november 2015 gennemførte organisationen verdens første jordomsejling i en sejlbåd med mennesker med sklerose som aktiv besætning. Projektet under navnet Oceans of Hope ændrede opfattelsen af sklerose og livet efter diagnosen. Jordomsejlingen viste, hvad der er muligt, når mennesker med en kronisk sygdom får mulighed for at overvinde deres individuelle udfordringer i fællesskab med andre, og for at udvikle netværk som grundlag for livsændrende adfærd. Målgruppen er nu udvidet til at gælde alle, der er ramt hårdt i livet og på eksistensen. Samtidig er Oceans of Hope en historie, der vedkommer alle mennesker. Det, at vi har brug for at føle os som værdige og bidragsydende medlemmer af et fællesskab, hvor vi kan udvikle os til gavn for både os selv og fællesskabet.

Organisationen er i en spændende udvikling mod nye togter på verdenshavene, blandt andet et togt til Arktis. Mikkel Anthonisen er også involveret i opstarten af en ny højskole, der ser stærke fællesskaber som en del af et helhedsorienteret sundhedssyn og sejlads som en måde at skabe stærke fællesskaber og handlekraft og mod til sammen at rejse ud i en uforudsigelig fremtid.

Oceans of Hope er fællesbetegnelsen for organisationens aktiviteter.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oceans of Hope besøger Frederikshavn på sit sommertogt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger