Frederikshavn Havkajakklub holdt åbent hus på Flådestationen

Frederikshavn Havkajakklub holdt åbent hus på Flådestationen

6. september 2021 - kl. 8:50 - af

Flådestationen i Frederikshavn havde åbnet portene til endnu et åbent hus arrangement på flådestationen lørdag den 4. september 2021. Såvidt vi har fundet frem til, kom der ca. 5000 besøgende til arrangementet.

Frederikshavn Havkajakklub havde for noget tid siden aftalt med flådestationen, at vi måtte være med til dette åbne hus, hvorfor vi afholdt vort eget åbent hus arrangement på flådestationen.

Vi var 18 topmotiverede medlemmer af Frederikshavn Havkajakklub, der var med til at gøre vort til, at flådestationens åbent hus blev en succes. Vi havde 16 kajakker med til arrangementet, og vi havde lovet alle, der havde lyst, at de måtte få en prøvetur i en havkajak under trygge rammer og med vore erfarne instruktører ved deres side under hele prøveturen rundt på flådestationen. Vi havde ca. 50 besøgende ude og prøve en af vore kajakker.

Vi mødtes kl. 07.45 og fik stillet vore kajakker og andet udstyr frem. Flådestationen havde inviteret til fælles morgenkaffe og briefinger kl. 08.30. Herefter fik vi stillet det sidste op, og var klar til de besøgende kl. 10.00.

Udover prøveturene afholdt vi 4 gange demonstrationer af selvredning og makkerredninger. Og der var også demonstrationer af forskellige typer af rul i løbet af dagen. 

Dagen sluttede kl. 16.00 med oprydning og sammenpakning af alt vort grej, hvorefter flådestationen havde inviteret til ”skrub-af-pølser og øl/vand” kl. 17.00.

Det var et utroligt flot arrangement af flådestationen, og vi er særdeles glade for, at vi fik lov til at være med til dagen.

Hans Chr. Højslet

Formand for Frederikshavn Havkajakklub

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Havkajakklub holdt åbent hus på Flådestationen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER