Arrangement med Sofie Münster: Bliv klogere på din teenager

Arrangement med Sofie Münster: Bliv klogere på din teenager

9. september 2021 - kl. 6:59 - af

Har du svært ved at greje, hvad der sker med din teenager? Frederikshavn Kommune inviterer teenageforældre til gratis arrangement med forældrerådgiver og forfatter Sofie Münster, der giver konkrete redskaber til at forstå og ruste unge til at klare livets udfordringer.

Unges mentale sundhed er højt prioriteret i Frederikshavn Kommune. Der er derfor afsat midler til en indsats målrettet forældre til unge i 7.-9. klasse. Projekt ’Unges mentale sundhed’ har til formål at klæde forældrene på til bedst muligt at støtte deres unge i at mestre ungdomslivet og de udfordringer, den enkelte unge vil møde. Frederikshavn Kommune inviterer derfor alle teenageforældre i kommunen til at deltage i et gratis arrangement med forældrerådgiver og forfatter Sofie Münster:

– Ligesom vi forældre helt naturligt tager imod råd og guidning fra sundhedsplejersken, når børnene er ganske små, skal det være lige så naturligt, at vi gør det, når de kære små ikke længere er så små, men på vej ind i en svær teenagetid, hvor de i den grad har brug for os forældre på en ny måde, udtaler Christina Lykke Eriksen, formand for Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Sådan ruster du din teenager til livet
Arrangementet ”Sådan ruster du din teenager til livet – få konkrete redskaber til at forstå din teenager og bevare den nære relation” med Sofie Münster afholdes den 30. september klokken 19.00-20.30 på Frederikshavn Handelsskole. Sofie Münster vil blandt andet komme med konkrete redskaber til, hvordan forældre udvikler stærke værdier hos deres teenagere, så de lærer at handle i forlængelse af, hvad der er rigtigt for dem. Hun giver også redskaber til, hvordan forældre udvikler nære relationer, så deres teenagere opbygger mod til at fejle, prøve sig frem og spørge om hjælp, når de er tvivl. Forældre får gode råd til, hvordan de kommunikerer konstruktivt, så små ting ikke ender i store konflikter og til, hvordan de tager de svære snakke, så deres teenagere får lyst til at dele deres liv. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til Sofie Münster i løbet af aftenen.

Tilmelding til arrangementet med Sofie Münster skal ske senest fredag den 24. september på https://frederikshavn.dk/teenager

FAKTA om projekt ’Unges mentale Sundhed’
Frederikshavn Kommune ønsker at fremme unges mentale sundhed, og der er derfor afsat midler til en prioriteret forældrerettet indsats, der står ved siden af og spiller positivt sammen med de øvrige kommunale indsatser. I Budget 2021 er der afsat 1 mio. kr. og fra 2022 og i overslagsårene 0,5 mio. kr.

Målgruppen for indsatsen er forældrene til børn på klassetrinene 7.-9. klasse. Succeskriteriet for projektet er at mobilisere ressourcer hos forældrene ved at imødekomme både deres tvivl, udfordringer og bekymringer ved at sætte deres ressourcer i spil gennem konkret viden, inspiration og vejledning.
Arbejdet sigter mod den samlede forældregruppe, og de udviklede tilbud skal være bredt tilgængelige.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arrangement med Sofie Münster: Bliv klogere på din teenager' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER