Kultur-, forenings- og erhvervslivet dyrkes i Arena Nord

Signe Svendsen indtog scenen i Maskinhallen.

Kultur-, forenings- og erhvervslivet dyrkes i Arena Nord

11. september 2021 - kl. 8:54 - af

Tempoet har været højt den forgangene uge hos Arena Nord i Frederikshavn samt i deres to fusionshuse; Det Musiske Hus og Maskinhallen. Ugen har budt på stor diversitet i typen af afviklede arrangementer, hvorfor Arena Nord må siges at leve op til sin brede rolle som kultur-, konference- og sportscenter.

I går husede Arena Nord årets Erhvervs-Get-Together, hvor mere end 200 deltagere fra erhvervsforeningerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn deltog. Her gik bl.a. tidligere minister og formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft i talerstolen for at fortælle om FN’s 17 Verdensmål, og hvordan de kan implementeres på arbejdsplanen. Forinden Erhvervs-Get-Together havde Areanen også besøg af over 300 skoleelever, der ligeledes skulle høre et oplæg om verdensmålene af den forhenværende minister. I Maskinhallen var der også gang i den torsdag aften, da Signe Svendsen indtog scenen med sine musiske toner med support fra VILMA. I aften er der også musik på programmet, når Ib Grønbech og Containerkvartetten kommer og spiller i Det Musiske Hus.

Foruden arrangementer inden for kultur- og erhvervslivet, så har foreningslivet også i denne uge fyldt en del af Arena Nords kalender. Blandt andet havde de besøg af det hollandske landshold i floorball forrige weekend og i tirsdags indtog Badmintonligaen, i form af VEB og GSB, Arena Nords badmintonhal.

Ugen kan således siges at være et pragteksemplar på det brede spekter af arrangementer, som Arena Nord dagligt danner rammen om. Direktør i Arena Nord, Per Hornum Malmberg, glæder sig over det høje aktivitetsniveau i Arena Nord og udtaler: ”Med en travl uge som denne, så bliver man virkelig mindet om, hvorfor Arena Nord er til”.

Trods det midlertidige vaccinationscenter og en større ombygning, har Arena Nord alligevel formået at åbne dørene for flere hundrede mennesker den seneste uge. Arena Nord vil dog gerne undskylde for den eventuelle forvirring, folk har måtte opleve i forbindelse med ombygningen. I et forsøg på at hjælpe husets gæster, har Arena Nord sendt informationer til de lokale foreninger om, hvilke indgange de skal benytte og appellerer til, at foreningerne hjælper deres medlemmer med at finde rundt. Arena Nord opfordrer samtidig til, at gæsterne kan tjekke Frederikshavn Kommunes Fritidsportal online, hvor det er muligt at se, hvilke arrangementer, der foregår i hvilke haller, således det bliver lettere for de besøgende at finde frem. Du kan finde Fritidsportalen via følgende link:  www.fritid.frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kultur-, forenings- og erhvervslivet dyrkes i Arena Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER