
Spændende foredrag og workshops under frivilligfestival
11. september 2021 - kl. 7:46 - af Henrik Christensen
Under frivilligfestivalen den 11. til 18. september inviteres til en lang række spændende workshops, foredrag og seminarer med det formål at inspirere og dygtiggøre frivillige under festivalens tema ”Fællesskabet i Fokus 2021”, som også er navnet på festivalugens Facebookprofil.
Alle arrangementer, debatter og foredrag er GRATIS for alle borgere, frivillig eller ej, og de er spredt ud over hele Frederikshavn Kommune fra nord til syd.
Der er af hensyn til forplejning tilmeldingsfrist 48 timer inden arrangementets afholdelse.
I øvrigt findes op imod 100 foreninger og fællesskabers meget forskelligartede tilbud i festivalugen, uge 37, på Frivilligfestivalens hjemmeside www.frivilligfestival.org
De mange frivillige inviterer til i hver en krog af kommunen på Frivilligfestivalens Facebook https://www.facebook.com/F%C3%A6llesskabet-i-Fokus-2021-102392281920784/
De mange spændende foredrag og workshops, som kører hele ugen igennem, starter allerede på mandag den 13. september kl 16.30 med et kursus i brug af video som kommunikation. Det afholdes i De frivilliges Hus i Frederikshavn.
Et medrivende foredrag med Erik Holm Sørensen afvikles i Østervrå Idræts- og Kulturcenter samme dag kl. 19.00 om livets op- og nedture og om ikke at miste fællesskabet.
Endelig afvikles også mandag kl. 19.00 det første af 3 inspirerende aftener i Ålbæk, Gærum og Dybvad om, hvordan mindre lokalsamfund har brug for stærke fællesskaber for at kunne skabe merværdi og gode oplevelser. Husk tilmelding.
På tirsdag i Manegen i Sæby fortæller Jens Hansen om et liv med motorsport og på Kvissel Station kan man lære, hvordan man organiserer bestyrelsesarbejde, så der bliver tid til ”alt det sjove”.
Senere i ugen inviteres til mange andre forskelligartede arrangementer, som er et gratis tilbud for alle borgere i Frederikshavn Kommune. Grib den enestående chance og klik allerede nu ind på et arrangement og tilmeld www.Fuf.nu/images/div_dokumneter/FUF_FOREDRAG_-_samlet_beskrivelse_090921.pdf
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spændende foredrag og workshops under frivilligfestival' til en bekendt