Bliver man syg om aftenen eller natten, er en vagtlæge selve livlinen

Bliver man syg om aftenen eller natten, er en vagtlæge selve livlinen

24. september 2021 - kl. 5:56 - af

Sådan var det danske velfærdssamfund engang, men i dag består virkeligheden desværre ofte af en alt for lang ventetid i telefonen. Også for borgere i Skagen som sidste år mistede sin vagtlæge.

En stor del af problemet skyldes lægemangel, og hvad er så løsningen?

Hovedproblemet er den vagtlægeaftale, som et flertal i regionen lavede med de praktiserende læger i PLO sidste år.

Ved samme lejlighed accepterede Venstre og Konservative desværre Socialdemokratiets forslag om at lukke lægevagter i Skagen, Brovst, Brønderslev og Farsø. Samtidig skulle der ske en kraftig nedgang i antal konsultationer, og PLO-vagtlæger fik en lønstigning til i dag mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. for otte timers arbejde.

DF stemte imod, og det må nu stå ganske klart, at PLO-aftalen har spillet fallit. Aftalen bør opsiges. Så kan regionen hjemtage vagtlæge-opgaven og sikre ekstra bemanding, hvorefter opkald til vagtlæger koordineres endnu bedre med hospitalernes akutmodtagelser, end tilfældet er nu.

En sammenlægning vil forbedre borgerservicen, så det vil blive sjældnere at høre om 50 minutters ventetid i telefonen til en vagtlæge. Måske vil det endda spare liv, fordi en vagtlæge nemt og hurtigt kan indhente råd fra kolleger i akutmodtagelsen.

Med venlig hilsen

Erik Høgh-Sørensen

Spidskandidat i Hjørring Kommune (DF)

Medlem af Regionsrådet

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliver man syg om aftenen eller natten, er en vagtlæge selve livlinen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger