Jerup Bed and Breakfast har stor succes og næsten fordobler kapaciteten

Jerup Bed and Breakfast har stor succes og næsten fordobler kapaciteten

2. oktober 2021 - kl. 6:09 - af

Sommeren har været en stor succes i Jerup Bed and Breakfast. Nu udvider Majbrit Buettel fra seks til ti værelser, og har planer om at ansætte sin første medarbejder til næste sommer. 

Da Majbrit Buettel overtog Jerup Bed and Breakfast i juli måned, var hendes forhåbning at der ikke var for mange tomme værelser hen over sommeren. Den forhåbning blev hurtigt til en forbavselse over en travl sommer med fuld bookning af de seks værelser, i det lyse og hyggelige gæstgiveri:

  • Sommeren gik over al forventning. Der har været fulde huse lige siden starten af juli, og desværre har jeg måtte fortælle en del håbefulde gæster, at jeg simpelthen ikke har plads til dem. Det har virkelig været et ærgerligt luksusproblem, fortæller en smilende Majbrit Buettel.

Hvor andre måske ville være tilfredse med fuld belægning, hviler Majbrit Buettel ikke på laurbærrene. Arbejdet med at udvide med fire store familieværelser er allerede så småt i gang, så færre håbefulde gæster afvises næste år. Samtidig har Majbrit Buettel haft så travlt med driften, at der knap nok har været tid til at hygge og snakke med gæsterne. Men også det gør hun noget ved:

  • Jeg er så heldig, at der er masser af plads i baglokalerne til 4 ekstra værelser. Så det er vi allerede så småt i gang med. Men flere værelser betyder jo mere praktisk arbejde, og jeg havde sommeren over næsten ikke tid til at snakke ordentligt med gæsterne. Så jeg regner også med at få en kollega til næste sommer, så jeg kan få tid til at hygge om gæsterne, lyder det fra en glad Majbrit Buettel.

Majbrit Buettel har ikke stået fuldstændig alene siden overtagelsen af Jerup Bed and Breakfast. Hun deltog i forløbet StartUp Club, som er Erhvervshus Nords tilbud til iværksættere. Her fik hun 3×1,5 times vejledning hos en af Erhvervshus Nords erhvervskonsulenter, og samtidig 3×2 timers sparring med private rådgivere, hhv. en advokat, revisor og et pr-bureau:

  • Det har virkelig været et godt forløb. Birgitte (fra Erhvervshus Nord, red.) var rigtig god til at vejlede mig og dykke dybere ned i detaljerne, end jeg havde tænkt på. Bare sådan en ting som tricks til at finde den billigste forsikring har sparet mig en del penge. Samtidig var revisoren, som jeg fik to timers sparring hos god til at vise mig, hvordan jeg selv ordner en del af regnskabet, i stedet for at jeg bare sender alt ind til ham. Så jeg vil kun anbefale andre iværksættere at springe på StartUp Club”, lyder det afslutningsvis fra Majbrit Buettel.
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jerup Bed and Breakfast har stor succes og næsten fordobler kapaciteten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger