
Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard
Nye testmuligheder i Skagen vil bryde smitten
20. oktober 2021 - kl. 12:10 - af Henrik Christensen
Det går for stærkt med Covid19-smitten i Frederikshavn Kommune lige nu.
Derfor opretter Region Nordjylland nu ekstra mulighed for at blive testet i Skagen.
Vaccination og test er eneste vej til at bryde smitten, som den spreder sig i øjeblikket – så derfor er det helt afgørende, at alle fortsat prioriterer at blive testet.
– Da vi ved, at smitten i Skagen især sker på virksomheder glæder det os, at Region Nordjylland har prioriteret, at der er testmuligheder også udenfor arbejdstid med tider både lørdag og søndag. Vi møder en enorm samarbejdsvilje og engagement fra virksomhederne i Skagen, der gør alt hvad de kan for at informere deres medarbejderne om muligheden for test. Det vil jeg virkelig gerne kvittere for. Så skal det også være nemt og tilgængeligt, siger borgmester, Birgit S. Hansen.
Skagboerne har i et stykke tid haft to ugentlige testdage, men disse udvides altså nu med i hvert fald tre ekstra dage over de kommende par uger.
Tiderne er som følger:
Uge 42
Onsdag kl. 9.00-12.00
Lørdag kl. 13.30-17.00
Søndag kl. 9.00-16.00
Uge 43
Tirsdag kl 8.30-13.00
Onsdag kl. 9.00-12.00
Lørdag kl. 13.30-17.00
Søndag kl. 8.30-13.00
Alle dage på:
Skagen Rådhus
Sankt Laurentii Vej 87
9990 Skagen
Frederikshavn Kommune er i dialog med Region Nordjylland om yderligere ekstra testmuligheder efter uge 43, men dette er endnu ikke fastlagt.
På søndag den 24.oktober er der også mulighed for at blive vaccineret i Skagen på Skagen Skole.
På samme måde er der vaccination uden tidsbestilling lørdag den 23.oktober i Sæby og søndag den 24.oktober i Frederikshavn.
Du kan altid finde seneste nyt om test- og vaccinationstider på Region Nordjyllands hjemmeside på: www.rn.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye testmuligheder i Skagen vil bryde smitten' til en bekendt