Nordjyllands bedste smedelærling kåret

Alle deltagere med deres økonplov.

Nordjyllands bedste smedelærling kåret

22. oktober 2021 - kl. 16:00 - af

EUC Nord afholdt Regionsmesterskaber i Skills for smede i uge 42.

6 smedelærlinge fra erhvervsskolerne i Region Nord havde sat hinanden i stævne på EUC Nord fra onsdag til fredag i uge 42. Her dystede de om titlen Nordjyllands bedste smedelærling samt 2 pladser til Skills Danmark i april i Kalundborg. Titlen gik til Andreas Rønde fra Tradium og nr. 2 blev Jakob Dybdal Justesen fra HEG. De skal altså afsted til Skills Danmark i april.

Lærlingene startede onsdag med at få opgaven, som er ukendt på forhånd. Opgaven de skulle løse var at lave en såkaldt øko-kultivator – de mindre kultiverede ville nok kalde det en håndskubbet haveplov. De havde en time sammen med en lærer, og derefter startede de 18 timer, som de totalt havde til opgaven. Konkurrencen afsluttedes fredag kl. 13, hvor efter to skuemestre kiggede resultatet igennem og kl. 15 kårede de så Andreas Rønde som vinder.

Faglærer Lars Nybro Christensen stod for arrangementet og han var tilfreds.

– Opgaven var tilpas svær og alle mand havde virkeligt travlt undervejs. De fik brugt alt deres faglige kunnen til at lave ploven. Det er første gang EUC Nord afholder arrangementet og det var en god oplevelse. Vi har været med 5 gange tidligere på andre skoler, så forløbet var ikke ukendt for mig.

Smedeuddannelsen på EUC Nord oplever en vækst i disse år, da de maritime virksomheder i Vendsyssel efterspørger smedene. Problemet har hidtil været at få gjort de unge interesserede, men i år har EUC Nord haft et rekordstort optag på grundforløbet Teknik, Metal & Motor, så både branche og skole håber på fortsat vækst i det gamle håndværk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyllands bedste smedelærling kåret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger