Vi skal skabe flere jobs og mere kærlighed
22. oktober 2021 - kl. 8:41 - af Henrik Christensen
Der er 2 ting, der for alvor kan flytte mennesker – det rette job og kærlighed.
Som liberal, tænker vi selvfølgelig ikke, at det offentlige skal blande sig i folks kærlighedsliv, men vi mener i den grad, at vi skal have fuld fokus på at skabe nye jobs. Vi skal skabe rammerne og det skal ske nu!
År efter år, bliver vi stadig færre indbyggere i kommunen, hvis man ikke er eneboer uden ønske om velfærd, service og muligheder, burde det holde de personer, som har ansvaret for vores kommune vågne om natten.
Med ca. 59.000 indbyggere i kommunen, og et ledighedstal et godt stykke over landsgennemsnittet (29,8% i alderen 16-66 år er på offentlig forsørgelse i kommunen, heraf 4,6% studerende), nærmer vi os et kritisk punkt, for at opretholde et skatte grundlag, der kan understøtte den velfærd vi kendte og ønsker os.
Man antager at et fald/stigning i befolkningen på 4.000 borgere påvirker økonomien med 1 milliard kroner om året, derfor ligger der et kæmpe potentiale i at øge befolkningstallet via nye spændende jobs.
De ønskede jobs kommer ikke af sig selv. Vi skal i den grad styrke Frederikshavn, som uddannelses- og erhvervsby. Vi skal skabe et miljø, der medfører, at man vælger vores kommune, frem for at fravælge den. Vi skal skabe bedre boliger og et studiemiljø, som de unge rent faktisk har lyst til at befinde sig i. Vi skal gøre det attraktivt også efter kl. 16.00. De fysiske rammer skal stilles til rådighed, de unge skal ikke sidde i hver sin lejlighed, nej de skal have muligheden for at mødes i studiemiljøer, og hvor der findes mennesker, opstår der venskaber (og måske kærlighed J), men også behov for ydelser, services og andet, som igen skaber jobs. Vi har i forvejen billige ledige kollegie boliger, men der skal satses endnu mere på ungdomsboliger.
Til trods for, at en af danmarks mest kendte iværksættere er bosat i vores kommune, så finder man Frederikshavn Kommune på en sørgelig 94. plads ud af 98 kommuner, når man kigger på antallet af nystiftede virksomheder. Vi skal skabe meget bedre vilkår for iværksættere, så der bliver succeshistorier at skrive om og nye arbejdspladser. Et glimrende eksempel på dette er den kommende købmand i Voerså, som vil skal 17-20 nye arbejdspladser i udkanten af vores kommune. Hvor der er vilje er der vej!
Vi kan overveje om vi skal gøre bustransport billigere til og fra oplandet, således at dem, som vælger en uddannelse udenfor kommunen, fortsat ønsker at blive boende i kommunen. Hvert år de unge bliver her, bidrager de med noget, vi ikke kan skaffe andre steder.
Vi kan overveje at lave udstykninger, med grunde som er til 1 kr. med bygge og bopælspligt, det vil med garanti få folk til at overveje at bygge og bo i kommunen. Det er evidens for, at når folk bosætter sig, og skaber en familie, så bliver de boende og bidrager i lokalområdet f.eks. i foreningslivet. Vi skal tilbyde kvalificeret pasningstilbud til en konkurrence dygtigt pris, og stå fast ved at prisen ikke stiger og at det pædagogiske niveau højnes. Vi har forespurgt om kommunen vil genoptage sidste års kampagne, som salg af billige kommunale byggegrunde i landsbyerne, nu hvor der er travlt i byggeriet (vi tænker at folk var mere optaget af Covid-19-situationen end at bygge hus) – her var svaret et klart nej.
Vi sejler mod afgrunden, men den gode nyhed er, at vi kan vælge at gøre noget ved det her og nu! Det er ikke for sent, vi skal bare turde gribe om nælden – og stemme på Venstre den 16. november.
Med venlig hilsen Jørgen Engbjerg (V) – far til 3, Klaus Hjulmand (V) – far til 3
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vi skal skabe flere jobs og mere kærlighed' til en bekendt