
Der vil være 22 afstemningssteder ved det forestående valg
25. oktober 2021 - kl. 10:05 - af Henrik Christensen
Når der afholdes valg til Regionsrådet og til Byrådet den 16. november, vil der i alt være 22 afstemningssteder spredt over hele kommunen fra Skagen i nord til Voerså i syd og Østervrå i vest.
Hvert afstemningsområde har et afstemningssted også kaldet valgsted. Ens valgsted er oplyst på det udsendte valgkort.
På valgdagen kan man ikke stemme andre steder end på sit valgsted. Hvis man ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, fx på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan man få lov til at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet.
Man skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, man hører til. Men hvis man har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at man ikke er i stand til at stemme på det valgsted, man er tilknyttet, kan man søge om at stemme i Arena Nord i Frederikshavn. Her er der forskellige hjælpemidler, bl.a. et hæve-/sænkebord, en LED-lampe og et forstørrelsesapparat af typen CCTV. Man skal søge om skift af valgsted senest mandag den 8. november 2021 kl. 12.
Det største afstemningssted er knyttet til Arena Nord i Frederikshavn. Det er også her, den endelige optælling fra alle afstemningssteder koordineres på valgaftenen.
Link, hvor alle valgsteder fremgår: Valgsteder (frederikshavn.dk)
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Der vil være 22 afstemningssteder ved det forestående valg' til en bekendt