Læserbrev: Giv vores unge ro på

Læserbrev: Giv vores unge ro på

4. november 2021 - kl. 7:39 - af

Hvordan får vi skabt flere steder, hvor de unge kan ”hænge ud”?

Det blev på måske Danmarks største ungevalgsmøde tydeligt, at de unge ønsker flere steder, hvor de kan være sammen og hygge sig. Det må helt klart være et emne, det kommende byråd må tage op sammen med ungebyrådet.

Da jeg var ung havde vi netop et ungdomshus her i byen, hvor vi unge kunne lave alt muligt uden alt for meget indblanding af voksne. Man turde give os opgaver og troede faktisk på, at vi unge var ansvarsfulde nok til at være med til at passe på stedet.
I”huset” mødtes rigtig mange unge mennesker med forskellige interesser og flere foreninger brugte huset. Her var rollespil, gamerrum, café, musiklokale og egen radiostation, hvor vi sendte egen ungdomsradio.

Hvordan kan man lave et sted, der tilgodeser nutidens unge, må vi tale sammen om. Der er rigtig mange omkring de unge mennesker her i kommunen. Ungdomsskolen, klubberne, bibliotekerne, skolerne og ikke mindst ungebyrådet, og de unge mennesker. Alle må tænkes ind en processen.

Jeg tror på, at et godt ungdomsliv har betydning for det liv, vi får som voksne. I mange år har man presset de unge med nationales test, lange skoledage, og beslutninger om fremtiden allerede i 8. klasse, måske skulle vi prøve at lade de unge, være unge. I virkeligheden lærer man nok mere af at have tid til at gribe livet end at blive testet og presset hver dag.

Giv vores unge ro på!

Christina Lykke, SF, Frederikshavn Kommune

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Giv vores unge ro på' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger