Storsejr til VEB i Slaget om Jylland

Storsejr til VEB i Slaget om Jylland

9. november 2021 - kl. 8:17 - af

Slaget om Jylland endte med en overraskende storsejr på 8-1 til Vendsyssel Elite Badminton over Højbjerg/VIA Biler. Undervejs besejrede Josefine Redkjær Jensen sensationelt gæsternes Line Kjærsfeldt, som er nr. 32 på verdensranglisten, hvor VEB-spilleren er nr. 259.

– Det er fantastisk, helt ubeskriveligt. Jeg er så stolt, megaglad og tilfreds med mit niveau i dag, smilte VEB-spilleren efter sejren over Line Kjærsfeldt.

Det var faktisk et resultat, som bragte minderne frem om Skagen IK’s choksejr over Brøndby i pokalturneringen i fodbold.

Med sejren avancerer VEB til andenpladsen i Badmintonligaen.

Holdkampen lignede på forhånd en 5-4-afgørelse, og derfor er 8-1 til VEB næsten ikke til at forstå. Det hører dog med til historien, at VEB vandt alle fem kampe, som blev afgjort i tre sæt.

Eneste VEB-nederlag kom i første runde, hvor Cheryl Seinen/Mathias Christiansen tabte 20/22, 20/22 til Selena Piek/Kim Astrup efter at have misbrugt to sætbolde i første sæt.

Inden da havde Kirsty Gilmour bragt VEB foran med en sejr i to sæt i første damesingle.

Ved stillingen 1-1 havde VEB-parret Debora Jille/Robin Tabeling to matchbolde imod sig, inden de vandt 21/17, 15/21, 23/21 over Rikke Søby/Anders Skaarup Rasmussen.

Den sejr løftede stemningen blandt de godt 500 tilskuere i Arena Nord og gav VEB momentum.

Victor Svendsen vandt sikkert 21/15, 21/10 over rutinerede Hans-Kristian Vittinghus, og da Magnus Johannesen øgede føringen til 4-1 i anden herresingle, så det for alvor godt ud.

Josefine Redkjær Jensen vandt 18/21, 21/18, 21/14 over Line Kjærsfeldt. Fantastisk af den 20-årige VEB-spiller, som turde udfordre aarhusianeren på nettet og ofte flot smashede sig til point. Det var karrierens største skalp indtil videre for VEB-spilleren.

VEB lukkede og slukkede med tre sejre i damedouble og de to herredoubler. Cheryl Seinen/Debora Jille vandt i to sæt, mens både Mathias Christiansen/Niclas Nøhr og Robin Tabeling/Victor Svendsen måtte ud i tre sæt.

Der er ikke flere ligakampe på programmet i 2021.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Storsejr til VEB i Slaget om Jylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER