Havet som Have

25 initiativrige, lokale ildsjæle deltog tirsdag aften i Genstartsmøde for Havet som Have.

Havet som Have

11. november 2021 - kl. 6:36 - af

Stor opbakning til udvikling af Frederikshavns kyststrækning.

25 lokale ildsjæle tirsdag var mødt op i Restaurant Himmelhav til Genstartsmøde for projekt Havet som Have. Initiativerne piblede frem, ifølge formand for projektet.

Der var stor opbakning at spore, da Frederikshavn Erhvervsforening tirsdag aften slog dørene op til Genstartsmøde for Havet som Have. Ifølge styregruppens formand og næstformand i Frederikshavn Erhvervsforening, Marianne Bredevang, var mødet en udelt succes:

  • Det var utroligt positivt at se den store opbakning, der fortsat er til projektet med fremmødte repræsentanter fra stort set alle aktører langs strandstrækningen, fra Jerup i Nord til vangen i Syd. Jeg fornemmede stor handlelyst blandt de fremmødte, som var gode til at netværke og lade initiativerne pible frem. Samtidig var der mange forskellige perspektiver på projektet. Nogle tænkte strategisk og så det fra et helikopteren, mens andre var mere handlingsparate. Jeg vil også gerne rose teknisk udvalg for et rigtig godt samarbejde, som jeg glæder mig til at fortsætte, fortæller en optimistisk Marianne Bredevang.

I januar 2020 vedtog byrådet en Masterplan for fremtidens strande som administrationens primære værktøj for drift, planlægning og udvikling af strandene. Frederikshavn Erhvervsforening udarbejdede derefter en potentialeplan for de 22 km kyst fra Vangen til Jerup, med særligt erhvervsøkonomisk fokus. Havet som Have har som formål at stå som katalysator for at gøre Frederikshavn et endnu mere attraktivt sted at leve, arbejde, besøge og drive virksomhed.

Ifølge Marianne Bredevang, vil det bidrage til at skabe flere jobs, øget bosætning og mere attraktive rammer omkring uddannelse:

  • Det er vores klare mål at agere katalysator for at gøre Frederikshavn en mere attraktiv by. Vores plan er at arbejde med udvikling af selve kyststrækningen, en række adgangsveje til strandene, opbygge en fælles kernefortælling om kysten og udvikle de fysiske faciliteter langs kysten, lyder det afslutningsvis fra Marianne Bredevang.
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Havet som Have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger