SOS Nord var i Vojens til JM

Annabel Bøger, Maiken Christensen, Malene Christensen, Laura Dollerup, Ida Marie Nielsen, Babeth Østergaard, Viktoria Jakobsen, Chillie Vejrum Terp, Katrine Eskildsen og Dimitri Steffensen.

SOS Nord var i Vojens til JM

12. november 2021 - kl. 5:58 - af

Skøjte og Sports Forening Nord havde mange løbere med til de Jysk Fynske Mesterskaber og Cup, som i år blev afholdt i Vojens.

Der var mange nerver på, da de vidste, at de havde store chancer for at vinde en medalje med hjem. På grund af sygdom havde foreningen desværre også en del løbere, som var nødt til at trække sig fra konkurrencen, ellers var SOS Nord den forening i Nordjylland, som havde allerflest løbere med.

Konkurrencen startede tidligt lørdag morgen og sluttede sent søndag aften. Så dagene var lange og det blev til masser af flot skøjteløb.

I Junior K1 havde de hele seks løbere med. Malene A. Christensen tog sin første medalje i K-rækken. Nynne Kamilla Nyborg en 7. plads, Silke Skrubbelrang en 9. plads, Maria Langagergaard en 11. plads, Freja Borsje Vittrup en 12. plads og Celine Marie Nedergaard en 14. plads. I deres gruppe var der 18 løbere med. Flere af pigerne var meget nervøse, hvilket gjorde, at de desværre kom til at lave nogle fejl, som kostede dem medalje-chancerne.

I Junior K2 var det tæt løb. Laura Dollerup fik en 4. plads med kun 0,5 point op til en tredje plads og 0,61 point mere ville have givet en anden plads. Så de var meget tætte. Det var de helt små marginaler, der gjorde udslaget. I samme række konkurrerede også Mille Frihauge. Hun løb et rigtig flot program og satte personlig rekord, hvilket gav hende en 7. plads.

I Cubs K rækken var foreningens yngste K-løber Annabel Bøger at finde. Hun lavede desværre nogle større fejl, som kostede hende guldet. Alligevel blev det dog til en flot tredje plads og dermed kunne hun tage en flot bronzemedalje med hjem til Nordjylland.

I Debs K1 stillede Camilla Langagergaard op. Hun havde nerverne udenpå sin flotte skøjtekjole. Ligesom for flere af de øvrige deltagere var det blot deres anden konkurrence i K-rækkerne, så selvom nervøsiteten satte ind, blev det alligevel til en flot 9. plads.

Klokken 21:00 skulle Maiken A. Christensen på, som den sidste løber for SOS Nord lørdag aften. Trods det sene tidspunkt skøjtede hun et super flot program, hvor ikke nok med, at hun satte personlig rekord. Hun vandt også guldet og kunne dermed træde op på sejrskamlens øverste trin.

Om søndagen fortsatte konkurrencerne
Chillie Vejrum Terp lavede en fejl og fik streget en pirouette, som kostede hende guld medaljen, så hun i stedet endte med en 5. plads. Selvom hun fik streget sin pirouette satte hun alligevel personlig rekord.

I samme række Novice K1 blev klubkammeraten Viktoria Jacobsen nr 6. Her kostede et fald i spring også en medalje plads.

Babeth Østergaard fik en anden plads i sin række.

Ida Marie Nielsen løb godt i Senior K1 rækken og snuppede en sølv medalje kun 0,04 fra guld. Det var godt gået af den nybagte mor. Hun havde sin lille søn Konrad med i boksen, men det lykkedes hende at løbe et flot program mellem bleskift og mad-tider.

Dimitri Steffensen var en klar guld vinder i sin række.

Katrine Eskildsen snuppede sølv i Senior damer K2. Alle løbere gjorde en super flot indsats.

I det hele havde SOS løberne en god weekend og allerede til næste weekend er SOS Nord værter for en stor konkurrence, som blev tildelt af Dansk Skøjte Union. Det er gratis at komme og kigge – alle er velkommen til at se skøjteløberne. Der kommer løbere fra Jylland og Fyn. Der er over 100 skøjteprinsesser- og prinser meldt til. Foreningens yngste løbere Naja Nielsen på blot 4 år skal konkurrere denne Funskate konkurrence.

Man kan altid komme og prøve søndage kl 15.00 og torsdage kl 17.00. De har stadig plads på disse tider.

Alle er velkomne ud og se en Funskate konkurrence. Det starter kl 9.30 og afslutter kl. 18.00, så hele dagen er der skøjteløb. De håber på, at Frederikshavn og omegn kommer og hepper på løberne, og måske selv prøve kræfter med sporten dagen efter, hvor de byder nye medlemmer inden for døren kl 15.00.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SOS Nord var i Vojens til JM' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger