Stigende brændstofpriser: Sådan sænker du bilens omkostninger

Stigende brændstofpriser: Sådan sænker du bilens omkostninger

16. november 2021 - kl. 8:57 - af

Priserne på benzin og diesel fortsætter med at stige resten af året. Se her hvordan du kører længere for de samme penge.

De stigende brændstofpriser gør det til en stadig mere pebret affære at være bilejer.

Med en benzinpris på 14,59 kr. literen er benzinprisen det seneste år steget hele 33 procent, og tanker man diesel, så er prisen på diesel vokset knap 30 procent, viser oplysninger fra hjemmesiden DrivkraftDanmark.dk.

Og efter alt at dømme fortsætter prisernes himmelflugt året ud.

Over det meste af verden peger pilen på vedblivende vækst og stadig større efterspørgsel på olie til at holde gang i industrihjulene, og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor OPEC-landene fortsat holder igen med olieleverancerne, hvilket får priserne til at kravle yderligere op.

Vedligehold bilen og fjern tagboksen
Men bilister er ikke helt prisgivet. Det oplyser Applus Bilsyn, der har set på, hvordan man kan holde bilens brændstofbrug i ave.

– Det helt åbenlyse er naturligvis, at man lader sin bil stå. Men når det er sagt, så er rigtig mange, især børnefamilier, afhængige af bilen i hverdagen, hvorfor det ikke er en permanent løsning. Herudover kan man jo på sigt overveje at skifte til en el- eller hybridbil.

– Et af de mest effektive steder at spare på brændstoffet er ved at skrue ned for varmen i bilen. Skipper man varme i sæderne, ruder, sidespejle mv. og slukker for sin aircondition, så forbrænder en gennemsnitsbil på 8-10 år omkring 10-20 procent mindre. For nye modeller er tallet mindre. Noget tilsvarende ser man, hvis man sløjfer en tagboks eller cykelholder på grund af lavere vindmodstand. Herudover kører biler, som løbende vedligeholdes og f.eks. får udskiftet olie- og luftfilter og pumpet dækkene, også længere på literen, forklarer chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

Se her Applus Bilsyns bedste råd til at sænke bilens brændstofforbrug.

  1. Undgå al unødvendig opvarmning af bilen, såsom sædevarme, varme i spejle og ruder medmindre, at det er vigtigt for sikkerheden. Skru ned for din aircondition.
  2. Tjek bilens dæktryk og sørg eventuelt for at få pumpet dækkene, så vejmodstanden reduceres til det minimale.
  3. Skift filtre og brug den korrekte motorolie, da begge ting sørger for, at bilens motor yder det optimale per liter brændstof.
  4. Overvej hvor og hvornår du køber brændstof. Undgå eksempelvis tankstationer nær motorvejen, som ofte er blandt de dyreste. Tanker du tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er koldt, er brændstoffet typisk en anelse mere kondenseret, og dermed får du lidt mere for pengene.
  5. Skip et gear og hurtige accelerationer. En bil bruger mere energi, hvis man accelererer gennem alle gear. Væn dig til eksempelvis at skifte direkte fra andet til fjerde eller femte gear. Undgå hurtige accelerationer over 2.500-3.000 omdrejninger per minut.

Hvor meget brændstof sluger de enkelte dele?
Kørsel med tagboks øger brændstofforbruget op til 10-20 procent, og for cykelholder og cykler betyder det ca. 10-15 procent øget brændstofforbrug. Aircondition sluger normalt mellem 0,1-1 liter brændstof pr. 100 km. Bilradioen koster et merforbrug på mellem 0,06-0,21 liter pr. 100 km. Kørsel med et for lavt dæktryk på blot 0,5 bar betyder 2-3 procent større benzinforbrug.
Kilde: Super Dæk Service Danmark

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stigende brændstofpriser: Sådan sænker du bilens omkostninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER