To foreninger i Frederikshavn Kommune scorer store sponsorbeløb

To foreninger i Frederikshavn Kommune scorer store sponsorbeløb

19. november 2021 - kl. 8:27 - af

Skagen Badmintonklub og Frederikshavn Ishockey Klub har via sponsoraftaler med energiselskabet OK fået udbetalt over 30.000 sponsorkroner tilsammen.

Der er store sponsorbeløb på vej til de lokale foreninger Skagen Badmintonklub og Frederikshavn Ishockey Klub, der med foreningernes sponsoraftaler med energiselskabet OK kan se frem til ekstra støttekroner i foreningskassen.

I en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til foreningerne, der i stedet for sponsorchecks på 25.004,28 kroner tilsammen nu kan se frem til hele 32.505,56 kroner.

Skagen Badmintonklub får udbetalt 18.692,1 kroner, mens Frederikshavn Ishockey Klub får udbetalt 13.813,46 kroner.

Op til 15 øre pr. liter
Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK Benzinkort. Vælger kunderne at knytte OK Benzinkortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig gratis med et beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det er OK, der har udbetalt pengene til de to foreninger.

I sponsoraftalen med OK kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

30 procent ekstra fra OK
Skagen Badmintonklub og Frederikshavn Ishockey Klub er to ud af omkring 2.100 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil nemlig frem til og med maj 2022 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To foreninger i Frederikshavn Kommune scorer store sponsorbeløb' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger