Tusinde tak for tilliden til alle som stemte C

Tomo Kijanovic og Thomas Rugholm.

Tusinde tak for tilliden til alle som stemte C

20. november 2021 - kl. 6:39 - af

Det har været en fantastisk valgkamp for Det Konservative Folkeparti, siger formandskabet for vælgerforeningen i Frederikshavn Kommune, Tomo Kijanovic og Thomas Rugholm.

”Vi er beæret, stolte og ydmyg over den flotte tillid som er vist vores parti. Vores spidskandidat John Lamp Henriksen opnåede et flot valg med knap 700 personlige stemmer. Stemmerne er fordelt over hele kommunen. Det har været lang valgkamp som startede for knap to år siden med valg af ny spidskandidat i John Lamp Henriksen. Det Konservative folkeparti er gået fra ingen pladser i byrådet til at fra nytår være repræsenteret af to mandater i John Lamp Henriksen og Peter Laigaard. Pladserne er opnået uden hjælp fra valgforbund.

Bestyrelsen besluttede, at spidskandidat John Lamp Henriksen og formand Tomo Kijanovic skulle føre forhandlinger på valgnatten.

En forhandling hvor partiet fik, 2. viseborgmester, formandspost i Kultur og Fritid, samt plads i økonomiudvalget. John Lamp Henriksen har ønsket at fordele posterne, således at Peter Laigaard bliver formand for Kultur og Fritid, mens det bliver John Lamp Henriksen der bliver 2. viseborgmester, samt får plads i økonomiudvalget.

Derudover for John Lamp Henriksen også plads i bestyrelsen for Frederikshavn Havn.

Kontitueringsaftalen er udover Det Konservative Folkeparti tiltrådt af Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet.

Det Konservative Folkeparti takker endnu en gang alle som vist partiet tillid. Nu vil vi i det nye byråd sætte et borgerligt aftryk ved at samarbejde, tage ansvar og sammen med partierne skabe resultater for Frederikshavn Kommune, slutter formandskabet Tomo Kijanovic og Thomas Rugholm.

Det Konservative Folkeparti, Frederikshavn Kommune
Tomo Kijanovic / Thomas Rugholm

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tusinde tak for tilliden til alle som stemte C' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger