Ændringsforslag til whistleblowerordningen
23. november 2021 - kl. 12:16 - af Henrik Christensen
Imorgen onsdag skal byrådet behandle forslag omkring whistleblowerordningen.
Ifølge forslaget skal offentlige ansatte og borgere kunne henvende sig til ordningen vedrørende fejl og utilfredsstillende forhold, og derved være med til at sikre åbenhed og gennemsigtighed.
I det nuværende forslag er det ikke muligt at lave anonyme henvendelser til whistleblower-ordningen i Frederikshavn Kommune, hvilket det er i andre kommuner.
I det nuværende forslag skal modtagerne af henvendelser være kommunaldirektøren, en jurist fra ledelsessekretariatet samt en leder fra ledelsessekretariatet.
Administrationen har vurderet at disse 3 personer vil kunne agere uvildige i forhold til Frederikshavn Kommunes forvaltning i en sådan rolle – det er vi ikke enige i.
Vi i Enhedslisten vil til byrådsmødet fremsætte flg. ændringsforslag:
– Det skal være muligt at lave anonyme henvendelser
– Modtagere af henvendelser skal være uvildige personer, fx en borgerrådgiver
Enhedslisten Frederikshavn-Læsø opfordrer hermed alle borgere til, at man uanset politisk ståsted opfordrer alle byrådsmedlemmer til at bakke op om disse ændringsforslag.
Enhedslisten Frederikshavn/Læsø
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ændringsforslag til whistleblowerordningen' til en bekendt