Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday

Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday

25. november 2021 - kl. 9:27 - af

Black Friday, Cyber Monday og decembers juleindkøb er nok den mest profitable tid på året for cyberkriminelle, der forsøger at narre folk på udkig efter gode tilbud. Derfor kommer Bitdefenders sikkerhedsekspert her med en række gode råd til, hvordan du undgår at falde i svindlernes mange fælder.

Så er vi kommet til den tid på året igen. Reklamerne kører allerede derudaf og tilbuddene flyver til højre og venstre. I morgen er det Black Friday, den dag på året hvor de fleste er klar til at sig nogle gode køb.

Men ligesom at vi er mange, der spændte sidder og håber på, at det vi står og mangler kommer på tilbud, så sidder cyberkriminelle og forbereder deres svindelnumre, pakket ind i form af gode tilbud om rabatter, gavekort og lignede, forklarer Bitdefenders sikkerhedsekspert, Bogdan Botezatu:

“På en dag som Black Friday, er der rigtig mange tilbud og mange af dem er mængde- eller tidsbegrænsede. Det er den perfekte situation for kriminelle, der lever af at snyde folk, for med de mange tilbud og det store tidspres, så risikerer man at overse faresignaler og falde i fælden.”

2% af den globale spam ramte Danmark

Bitdefenders Antispam Lab foretog i starten af november en undersøgelse af de globale spam-rapporter. De første uger af november er nemlig dér, hvor de cyberkriminelle fintuner deres svindel-kampagner, så de er klar til årets store indkøbsræs.

“Undersøgelsen viste, at danskerne modtog 2% af den globale spam, der blev sendt mellem den 1. og den 11. november,” fortæller Botezatu. “Det er på størrelse med det som blev modtaget i Frankrig. Det er altså ikke for sjov, at man som dansker skal passe godt på og sikre sig, at de gode tilbud der lander i ens mail-indbakke, faktisk også er den ægte vare.”

Seks gode råd til at undgå svindel online

Derfor giver Botezatu her en række råd til, hvordan man bedst passer på sig selv og sine penge, midt i de hektiske shoppingdage og juletiden:

  • Gå efter e-mærket – E-mærket er din garanti for, at du handler i en troværdig onlinebutik. Husk at kontrollere butikken på emaerket.dk, da enhver kan sætte billedet af e-mærket på deres hjemmeside.
  • Hold dig til butikker du kender – Det kan vælte ind med gode tilbud, også fra ukendte sider. Holder du dig til de butikker du kender og stoler på, så bliver det sværere for svindlerne at snyde dig.
  • Hold øje med mail-afsenderen – Selvom du modtager en mail, der ligner at være fra en butik du stoler på, så undersøg om afsender-adressen er legitim og gå direkte til butikkens hjemmeside, i stedet for at klikke på et link. Mange svindlere er blevet så gode, at det kan være svært at skelne mellem ægte og falske mails.
  • Brug to-trins-godkendelse – Det en god idé at sætte to-trins-godkendelse til, så det kun er dig der kan skifte kodeordet til din konto, i det tilfælde at andre skulle få fat i dine loginoplysninger.
  • Vær opmærksom på SMS-beskeder og mails – der fortæller, at du har en pakke til afhentning. Det er et populært svindelnummer, særligt i den kommende tid, hvor flere venter på at modtage pakker. Klik ikke på nogen links og undersøg om detaljerne stemmer overens med dem du modtog, da du foretog købet.

Installér en sikkerhedsløsning og opdatér din browser – så er du mere sikker overfor svindelforsøg.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger