Borgerens trivsel i centrum og mindre antipsykotisk medicin

Borgerens trivsel i centrum og mindre antipsykotisk medicin

30. november 2021 - kl. 7:02 - af

Frederikshavn Kommune ønsker at intensivere fokus på trivslen hos borgere med demens på plejecentrene.

Kommunens tværfaglige demensteam ønsker derfor at involvere kommunens plejecentre i et praksisnært kompetenceløft. Både personale og ledelse efterspørger redskaber til håndtering af udfordrende adfærd og bedre pleje af deres beboere med demens.

Med udsigten til en ekspotentiel stigning i forekomsten er der behov for et generelt kompetenceløft på tværs af kommunens plejetilbud. Dette skal ske for at sikre trivsel hos borgerne og derigennem også nedbringe behovet af antipsykotika og magtanvendelse.

Man har givet dette projekt titlen ”Med borgers trivsel i centrum”. Socialudvalget drøfter sagen på udvalgets møde den 2. december.

Frederikshavn Kommune har i den forbindelse ansøgt om 1.175.000 kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje ”Praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin” til projektet. Der forventes et svar på puljeansøgningen inden udgangen af november. Projektperioden løber fra 1. december 2021 til 31. maj 2023.

Projektet ønsker at facilitere en tankegang, hvor borgers trivsel sættes i fokus, og hvor mistrivsel betragtes som værende et resultat af såkaldt ”kontekstuelle faktorer” og ikke sygdommen alene. Dette åbner for handlemuligheder og taler imod medicin som første valg.

Det er projektets formål at bidrage til læring i øjenhøjde og faglig refleksion, så personalet selv får øje på konkrete handlemuligheder. Dette vil formentlig bidrage til bedre borgertrivsel, bedre arbejdsmiljø samt heraf også mindre brug af antipsykotika.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgerens trivsel i centrum og mindre antipsykotisk medicin' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger