Ni nye medlemmer i Ældrerådet skal repræsentere hele Frederikshavn Kommune

Ni nye medlemmer i Ældrerådet skal repræsentere hele Frederikshavn Kommune

10. december 2021 - kl. 9:41 - af

De ni nye medlemmer af Ældrerådet i Frederikshavn Kommune er på plads. De næste fire år skal de tale på vegne af kommunens knap 21.000 borgere over 60 år. 

Det sidste kryds er sat, stemmerne er talt op, og nu er det nye Ældreråd på plads. De næste fire år skal ni nyvalgte medlemmer, som har deres lokale ståsted fordelt i hele kommunen, tale de ældres sag. Resultatet for valget blev gjort op mandag eftermiddag, og ni nye medlemmer skal fremover rådgive de politiske udvalg i sager om ældres vilkår. Det nye Ældreråd skal repræsentere ældre på tværs af hele kommunen.

–       Vi er glade for den store opbakning, vi har fået i gennem hele valget. Borgerne har haft et bredt udvalg af kandidater, og vi kan se, at borgerne har valgt lokalt, udtaler valgansvarlig Marianne Lessèl fra Frederikshavn Kommune.

Ældrerådet skal rådgive og dele deres holdninger om ældres vilkår, og får der igennem indflydelse på de politiske beslutninger der træffes i de politiske udvalg og Byrådet. Rådet arbejder med områder, som er tæt inde på de ældres hverdag. Det er eksempelvis, hvordan det er at bruge den offentlige transport fra yderområderne, tilbud om ældreegnede boliger til rimelige penge og mindske ensomheden blandt ældre. Ældrerådet starter deres arbejde op til januar i det nye år.

Der holdes konstituerende møde i Ældrerådet onsdag d. 15. december 2021.

De valgte medlemmer til Ældrerådet 2022/2025 

Hanne Andersen, Skagen

Alice Eriksen, Frederikshavn

Karl Aage Brasted, Sæby

Dorte Kruse Vestergaard, Frederikshavn

Lilly Pedersen, Frederikshavn

Kaj Mathiassen, Østervrå

Chris Sørensen, Frederikshavn

Dorte Tofting, Frederikshavn

Kim Larsen, Frederikshavn

Se stemmefordelingen på frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ni nye medlemmer i Ældrerådet skal repræsentere hele Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger