Region Nordjylland kæmper med at få vacciner ud til de praktiserende læger

Region Nordjylland kæmper med at få vacciner ud til de praktiserende læger

15. december 2021 - kl. 9:56 - af

Udvidelsen af gruppen, der skal have det tredje vaccinestik, giver sved på panden hos Regions Nordjyllands medarbejdere, der kæmper for at få tilstrækkeligt med vacciner bragt ud til vaccinationsstederne, skriver TV2 Nord.

– Kaos er ikke det rette ord, men der er i øjeblikket voldsomt travlt for medarbejderne hos Region Nordjylland. Sådan lyder meldingen fra Anders Cinicola, der regionens chefkonsulent i sundhedsplanlægning.

Medarbejderne arbejder på højtryk med at justere bestillingerne fra de lægehuse, der var med i corona-vaccination allerede i sidste uge, og med at få bragt de ekstra vacciner ud hurtigst muligt.

Mange vaccinebestillinger blev afgivet, inden målgruppen for vaccination søndag blev udvidet voldsomt.

Derudover har væsentligt flere af de 150 nordjyske lægehuse meldt sig som vaccinationssteder. Anders Cinicola vurderer, at 75 procent af lægehusene i øjeblikket er med. Samtidigt skrues der op for hastigheden på de eksisterende regionale vaccinationssteder.

– Vi laver en væsentlig opskalering af antallet af vaccinationer i næste uge, hvor planen er at nå 100.000 vaccinationer. I denne uge regner vi med at nå mellem 60.000 og 70.000 vaccinationer, siger han.

I øjeblikket bliver der forhandlet med apotekerne og andre private aktører, om at de kan åbne for vaccination, siger Anders til TV2 Nord.

En meget stor del af de 150 nordjyske lægehuse har også meldt sig som vaccinationssteder.

– Jeg har ikke det opdaterede tal i øjeblikket, men vi et godt stykke over 100 deltagende lægehuse, lyder det fra Anders Cinicola.

Selv om det umiddelbart ser ud til, der først er ledige vaccinationstider på Region Nordjyllands vaccinationssteder efter nytår, vil det være en god idé at holde øje med vacciner.dk, fortæller Anders Cinicola.

Kapaciteten bliver nemlig hele tiden udvidet på de eksisterende vaccinationssteder, så der kan sagtens opstå muligheder inden jul.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland kæmper med at få vacciner ud til de praktiserende læger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger