En omvendt Robin Hood
16. december 2021 - kl. 10:26 - af Henrik Christensen
Normalt deler Julemanden julegaver ud, og den gode Julemand i skikkelse af Socialdemokratiet, støtte partierne og DF har givet de seniorer, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv en ret til værdig, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så under træet ligger der en ret til næsten 5000 arbejdere i Nordjylland, der har ydet sit til det Danske samfund.
Det følger fuldstændig af velfærdsforliget fra 2006, hvor pensionsalderen blevet hævet betragtelig, at der skulle være en mulighed for at de, der havde haft et langt og hårdt arbejdsliv, skulle have mulighed for en værdig alderdom, men de borgerlige partier likviderede den velfungerende efterlønsordning.
Så derfor har vi indfriet vores løfte om at give Bj(Arne) og hans kollegaer en ret til tidlig pension, hvis de har arbejdet mere en 42 år, så kan de gå på pension et år før pensionsalderen.
I Folketinget har vi også julemænd, der vil tage gaver fra de lønmodtager, der har ydet sit og give dem til de rigeste, ja det er en omvendt Robin Hood, Søren Pape er sprunget ud som Sheriffen af Nottingham.
I 2,5 år har Søren Pape været den pæne mand og ikke ment noget, om noget som helst. Det samme kan man ikke sige om hans løjtnant Per Larsen, han har til gengæld haft alle ledige standpunkter i sundhedspolitikken, men nu har de slået pjalterne sammen og nu skal Bj(Arne) betale alle jule gaverne til dem, der har mest i forvejen – næsten 7 mia. kr. skal tages fra de fattigste og gives til de rige.
De konservative har set sig gal på Arne pensionen, seniorjob, resterne af efterlønsordningen, og fradraget for faglige kontingenter for lønmodtagerne skal sættes ned, til gengæld skal arbejdsgiverne have 100 % fradrag for deres kontingenter, det skævvrider den Danske Model.
Normalt siger man i politik, at det værste, der kan ske er at få ros af sine politiske modstandere, men jeg er nødt til at rose de Konservative for deres bidrag til klassekampen, tak fordi I viser, hvor stor forskel, der er i Dansk politik.
Men det vil være skidt for Danmark at give nøglerne til de borgerlige. Må jeg minde om, at vi sammen med Danskerne forsøger at bekæmpe en verdensomspændende pandemi – og alligevel har vi den højeste beskæftigelse, den laveste ledighed og den højeste vækst i EU.
Derfor har vi også råd til at give Bj(Arne) sin pension, som han har slidt for.
Af Bj(Arne) Laustsen, MF (S)
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En omvendt Robin Hood' til en bekendt