100-vis af bøger på vej ud i SFO’erne

100-vis af bøger på vej ud i SFO’erne

17. december 2021 - kl. 8:46 - af

Projekt ’Toppen af Danmark LÆSER’ i Frederikshavn Kommune har fået del i Slots- og Kulturstyrelsens nye BOGglad-pulje.

I finansloven er der afsat 25 millioner kroner til at styrke børns møde med litteraturen og derfor har man fra centralt hold oprettet puljen BOGglad, hvor biblioteker og kommuner har kunnet søge om nye bogsamlinger til dagtilbud, SFO’er og klubber.

I Frederikshavn Kommune har Biblioteket indgået et samarbejde med samtlige kommunale og private SFO’er om projektet ’Toppen af Danmark LÆSER’, der skal styrke glæden og lysten til at læse blandt børn i alderen 6-9 år.

’Toppen af Danmark LÆSER’ er et nyt projekt, der ligger i forlængelse af det netop afsluttede projekt ’ Den levende Litteratur’, hvor tre SFO’er og biblioteket i to år har arbejdet med at gøre litteraturens verden legende og levende for og med børnene. Dette samarbejde har været særdeles positivt og skal nu videreudvikles med et tilbud til alle SFO’er i Frederikshavn Kommune.

Projektet støttes med 576.000 kr. fra BOGglad puljen og støtten skal gå til at sikre alle SFO’erne en bred og tidssvarende bogsamling af høj kvalitet samt skabe idéer og redskaber til at understøtte læselysten i tæt samarbejde mellem de enkelte SFO’er og biblioteket.

– Vi er utrolig glade og stolte over det fine økonomiske skulderklap, vi har fået fra Slots- og Kulturstyrelsens BOGglad pulje. Det gør det muligt at videreudvikle på de spændende erfaringer, vi har gjort med det første projekt ”Den levende Litteratur” og sikre at litteraturen nu rigtig for alvor får vinger. Med ’Toppen af Danmark LÆSER’ tager vi, i samarbejde med alle SFO’erne, et vigtigt skridt mod at få skabt fri og lige adgang til litteraturens verden med lokale bogsamlinger, der kan inspirerer til at gøre litteraturen både legende og levende, udtaler afdelingsleder for Center for Kultur og Borgerservice, Uffe Borg.

’Toppen af Danmark LÆSER’ skydes i gang i begyndelsen af 2022, hvor bibliotekarer fra Team Undervisning og Læring skal ud og besøge de deltagende SFO’er for, i samarbejde med personalet og børnene, udvælge de bøger, som skal danne de enkelte SFO’ers grundbibliotek. Undervejs i projektet vil biblioteket arrangere workshops for det pædagogiske personale med henblik på at videregive konkrete redskaber og inspiration til at skabe et levende miljø med udgangspunkt i bøgerne.

Bibliotekarerne er klar til at forsætte det spændende formidlingsarbejde.

– Vi glæder os rigtig meget til de mange nye samarbejder og til at præsenterer børnene for alle de vidunderlige oplevelser, der er i litteraturens verden, forsikrer bibliotekarerne fra Team Læring og Undervisning.

Hele projektet forventes realiseret i løbet af 2022.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '100-vis af bøger på vej ud i SFO’erne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger