Byrådet drøfter brug af borgerdrevne forslag

Byrådet drøfter brug af borgerdrevne forslag

22. december 2021 - kl. 6:11 - af

Byrådet besluttede på dets møde i marts 2018, at det skulle være muligt for borgerne at stille et borgerforslag.

I praksis betyder dette, at man som borger i Frederikshavn Kommune kan man oprette et forslag, som Byrådet skal drøfte. Inden borgmesteren kan tage forslaget med på Byrådets dagsorden, kræver det, at forslaget bakkes op af andre borgere.

I indeværende valgperiode kræver det, hvad et gennemsnitligt mandat ”koster” (1196 stemmer) i Frederikshavn Byråd i form af underskrifter/støttetilkendegivelser fra borgere bosiddende i Frederikshavn Kommune, at få et forslag drøftet i Byrådet.

Byrådet besluttede, at borgerdrevne forslag igangsættes som en 3-årig forsøgsordning, hvorefter ordningen evalueres. Det er et krav, at borgerforslaget skal have relevans i forhold til den type opgaver, kommunen løser, ligesom forslag ikke kan drøftes, hvis der allerede er truffet beslutning. Der har siden muligheden blev vedtaget, været stillet 9 borgerforslag af 6 forskellige borgere.

Aktuelt er der følgende forslag: cykelsti fra Gærum til Østervrå (pt. 346 støtter), etablering af cykelsti langs Bøjlevej i Skagen: Sikkerhed for fodgængere og cyklister (pt. 77 støtter) samt havnebad/friluftsbad (pt. 3 støtter).

Hvis et forslag opnår nok støtter, vil det blive fremsat af borgmesteren til beslutning på førstkommende byrådsmøde.

Der har tidligere været stillet disse forslag: økonomiske støtte til pasning af eget barn, skrald (kvalitativ undersøgelse af den nye renovationsmodel), bybussen (Lad bybusserne køre oftere og helt til Gærum/Sæby/Kvissel/Elling/Strandby), indførelse af minimumsnormeringer, lukke veje i boligkvarterer (Elmevej, Emilievej, Ingeborgvej) samt oprettelse af naturgrund og sansehave i Niels Mørchs Gade, Frederikshavn. Ingen af forslagene opnåede tilstrækkeligt med støtter til at forslaget blev forelagt Byrådet.

Borgerforslag er synlige på kommunens hjemmeside, indtil forslagene opnår et tilstrækkeligt antal støttetilkendegivelser, dog maksimalt i 12 måneder.

I den nye byrådsperiode koster et gennemsnitligt mandat 1.126 stemmer. For at oprette et forslag, skal borgeren logge ind med NemID. Det er et system der er udviklet til Frederikshavn Kommune. I det nye år skiftets NemID ud med MitID.

Den kommunale administration anbefaler, at der ikke i først omgang udvikles et system til MitID, men at forslagsstilleren og støtterne verificeres manuelt. Hvis der bliver stillet mange forslag, vurderes det, om der bør udvikles nyt system.

Kommunaldirektøren indstiller forud for byrådsmødet i dag den 22. december,, at ordningen med borgerdrevne forslag fortsætter i næste byrådsperiode.

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byrådet drøfter brug af borgerdrevne forslag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger