VEB vinder 7-2 ude over Team Skælskør-Slagelse

Kirsty Gilmore leverede en overbevisende indsats.

VEB vinder 7-2 ude over Team Skælskør-Slagelse

7. januar 2022 - kl. 8:39 - af

Vendsyssel Elite Badminton forsvarede torsdag aften sin førsteplads i Badmintonligaen med en overbevisende 7-2-sejr ude over Team Skælskør-Slagelse. VEB var svækket af corona-afbud fra Mathias Christiansen, Magnus Johannesen og Zvonimir Durkinjak, men retfærdighedsvis hører det med til historien, at det også var et afbudsramt hjemmehold, der gik på banen i Skælskør Badminton Center.

VEB drog allerede til Sjælland i går, hvor holdet overnattede og trænede i Holbæk Sportsby. Det var åbenbart den perfekte opladning til kampen i Vestsjælland, for det var et koncentreret tophold, der tydeligvis havde taget turen til Skælskør for at sikre sig sæsonens første udesejr.

– Stor ros til spillerne, der gjorde det, vi havde snakket om. De var fokuserede og leverede både på og uden for banen, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

Med sejren tog VEB endnu et stort skridt mod en plads i Final 4, og ligesom i den forgangne sæson ligner VEB lige nu et godt bud på en vinder af grundspillet. Der mangler kun to runder. VEB møder bundholdet Aarhus AB hjemme og RSL Odense ude i vinterferien (uge 8).

Især singlesejrene til Kirsty Gilmour og Victor Svendsen gav plusser i cheftrænerens karakterbog. Kirsty Gilmour (nr. 19 på verdensranglisten) vandt 23/21, 21/14 over Yvonne Li (nr. 23), mens Victor Svendsen (nr. 67) besejrede Marc Caljouw (nr. 24) med 16/21, 21/14, 21/18.

De to VEB-nederlag kom i første mixeddouble til Cheryl Seinen/Robin Tabeling samt anden herresingle, hvor den 19-årige svensker Gustav Björkler for anden gang på tre dage ærgerligt tabte 19/21 i tredje sæt.

– Det var synd for Gustav. Han havde fortjent en sejr i den single, men heldigvis vandt han i herredoublen med Niclas Nøhr, siger Allan Kolbro Nielsen.

Se den aktuelle stilling i Badmintonligaen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'VEB vinder 7-2 ude over Team Skælskør-Slagelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER