
På billeder ses fra Venstre bestyrelsen: Thomas Rugholm, Hans Kristian Byrialsen, Louise Riise, Tomo Kiljanovics (formand), Inge Carle, Thomas Jensen. Forrest: Villy Møller.
Villy Møller indstillet til æresmedlemskab
1. februar 2022 - kl. 10:22 - af Henrik Christensen
Der var naturligvis høj stemning til den lokale generalforsamling i konservative folkeparti kredsen i Frederikshavn, da man mandag aften den 31. Januar afviklede sin godt besøgte årlige generalforsamling.
Ikke bare fik partiet fordoblet sit stemmetal og fik to mand i byrådet ved det netop overståede byrådsvalg i form af spidskandidat John Lamp Henriksen og formand for KFU Peter Laigaard, men der var samtidig fuld opbakning til den strategi, man havde lagt fra det organisatoriske bagland om at søge mest mulig indflydelse, når vælgerne havde talt. Begge byrådsmedlemmer holdt indlæg.
Kredsens folketingsmedlem Per Larsen deltog også og slog fast: “Vi er og bliver altid borgerlige stemmer, der arbejder. Hvis andre partier mener, de får mere indflydelse ved at stå udenfor, må de jo gøre det”. Han tænkte derfor givetvis på Venstre, der først var med i konstitueringen – men over natten ombestemte sig.
På generalforsamlingen indstillede en enstemmig generalforsamling partiets nestor, Villy Møller, der sad i byrådet fra 2000-05, som æresmedlem af partiet, som tak for lang og tro tjeneste.
Det seneste æresmedlem var nu afdøde landretssagfører Erling Mehlsen, der var medlem af byrådet i Sæby Kommune i 20 år, heraf 12 som borgmester.
Peter Laigaard, KFU, Frederikshavn Kommune.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Villy Møller indstillet til æresmedlemskab' til en bekendt