Endelig kan handelsskolen slå dørene op til fysisk Åbent Hus

Endelig kan handelsskolen slå dørene op til fysisk Åbent Hus

3. februar 2022 - kl. 12:13 - af

D. 8. februar 2022 slår Frederikshavn Handelsskole endelig dørene op til fysisk Åbent Hus på ungdomsuddannelserne EUD, EUX og HHX, hvor undervisere, vejledere, nuværende og gamle elever står klar til at byde unge og forældre velkommen og fortælle om ungdomsuddannelsernes forskellige studieretninger og fremtidsmuligheder.

Dørene åbner kl. 19, hvor rektor Mik Ingenuus byder velkommen på handelsskolens ungdomsuddannelser EUD, EUX og HHX. Herefter giver skolens studievejledere gæsterne en orientering om de forskellige uddannelser og de mange muligheder, der findes efter livet på Frederikshavn Handelsskole. Brian Andersson glæder sig over endelig at kunne slå dørene op:

– Vi er glade for endelig at byde kommende elever fysisk velkommen på skolen. Vi har forsøgt at lave forskellige tiltag, så kommende elever har fået mulighed for at få et indtryk af skolen også i en tid præget af Corona. Det har for eksempel været i form af virtuelt åbent hus, videoer og andre digitale tiltag. Men nu kan vi endelig vise skolen frem fysisk. Vores job går ud på at arbejde med unge mennesker, så derfor glæder vi os utrolig meget til endelig at møde mulige kommende elever og deres forældre direkte her på skolen til en snak om mulighederne her på skolen.

Til arrangementet vil det også være muligt at møde Brian Høj, som er sportslig koordinator for Sportsakademiet for at få en snak om mulighederne for at kombinere sport på højt niveau med ungdomsuddannelsen på Frederikshavn Handelsskole.

For rektor Mik Ingenuus er Åbent Hus en traditionsrig begivenhed, der giver mulighed for at sætte endnu mere fokus på de forskellige uddannelsesmuligheder på Frederikshavn Handelsskole.

– Både HHX, EUX og EUD er for unge, der er sultne på livet og har drømme og ambitioner for fremtiden. Det vil sådan en aften her åbne op for. Vores helt store fokus på Frederikshavn Handelsskole handler om læring. Eleverne skal lære noget her hos os. Vores andet store fokuspunkt handler om trivsel. For hvis ikke man har det godt, så lærer man ikke noget. Det er sådan det er, og derfor er vi utrolig fokuseret på, at eleverne har det godt, og at de lærer noget.

Elever der går ud af grundskolen i år skal snart bestemme sig for, hvilken ungdomsuddannelse, de vil ansøge om optagelse på. Ansøgningsfristen er senest 1. marts 2022.

Frederikshavn Handelsskole ser frem til at byde alle nye elever velkommen på vores ungdomsuddannelser til studiestart august 2022.

Læs mere om Åbent hus på skolens facebookside: https://fb.me/e/366jhFZYA

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Endelig kan handelsskolen slå dørene op til fysisk Åbent Hus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger