Drukneulykke: Kommunen formidler krisepsykolog-hjælp

Drukneulykke: Kommunen formidler krisepsykolog-hjælp

5. februar 2022 - kl. 11:41 - af

Fredag aften skete der en drukneulykke i Frederikshavn Svømmehal. En 11-årig dreng, der var på tur med sin skoleklasse, ligger nu på Aalborg Universitetshospital. Da der var mange besøgende i svømmehallen denne aften tilbyder Frederikshavn Kommune gæster, der har brug for at tale oplevelsen igennem at kontakte kommunen, som vil formidle krisepsykolog-hjælp.

Frederikshavn Svømmehal vil være lukket lørdag, men genåbner søndag.

Der går alarmopkald kl 19.38 og ikke mange minutter senere er paramedicinere fremme. Der bliver ydet førstehjælp på stedet af livreddere. Drengen bliver herefter kørt til Aalborg Universitetshospital. Alt tyder på at retningslinjer og procedurer er blevet fulgt. De nærmere omstændigheder undersøges nu af Nordjyllands Politi og Frederikshavn Kommune.

Da drengen var en del af en skoleklasse, der var på tur, samler Frederikshavn Kommune allerede søndag klassen og forældre for at sørge for, at der bliver samlet op og taget hånd om eleverne.

Dog kan klassekammerater, eller andre, der var til stede i svømmehallen fredag aften, allerede nu få formidlet kontakt til en krisepsykolog, hvis man har brug for at få bearbejdet oplevelsen.

Ring direkte på telefonnummer 24 95 44 05.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Drukneulykke: Kommunen formidler krisepsykolog-hjælp' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger