Læserbrev: Behov for en borgerrådgiver?
14. februar 2022 - kl. 14:39 - af Henrik Christensen
I Børne- og Ungdomsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget vil man undersøge behovet for en borgerrådgiver i Frederikshavn Kommune.
Uddrag af referat fra BUU møde feb. 2022:
“I takt med at samfundet bliver mere komplekst, bliver det mere og mere nødvendigt, at vi får et fokus på borgerrådgivning. Og efter vores opfattelse starter arbejdet med inddragelse af de formelle høringsorganer.”
Det kan undre, at den almene borger, dig og mig, i Frederikshavn Kommune, ikke høres? Hvorfor indbyder man fx. ikke til et borgermøde om behovet for en borgerrådgiver?
I henhold til kommunestyrelsesloven kan byrådet beslutte at oprette en borgerrådgiverfunktion, som udover at varetage opgaver, som råd og vejledning, rent faktisk også føre tilsyn med kommunens administration. Nedenstående er et uddrag af kommunestyrelsesloven § 65e.
“§ 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender.
Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.”
Enhedslisten opfordrer dig derfor til at tage initiativet, hvis du mener, at de lokale politikere skal oplyses om behovet for en borgerrådgiver.
Send en mail med en beskrivelse af det behov, du oplever for en borgerrådgiver
- Formand for BUU Christina Lykke cher@frederikshavn.dk
- Næstformand for BUU Kasper Bagnkop kpba@frederikshavn.dk
- Formand for Social og Sundhedsudvalget Ole Rørbæk orje@frederikshavn.dk
- Næstformand for Social og Sundhedsudvalget Thomas Hjort thho@frederikshavn.dk
Johnnie Porsgaard, Enhedslisten Frederikshavn/Læsø
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Behov for en borgerrådgiver?' til en bekendt