Vendsyssel Håndbold smider håndklædet i ringen

Bestyrelses formand for Vensyssel Håndbold Christian Carlsen. Foto: Per Frank Paulsen, Tv2 Nord.

Vendsyssel Håndbold smider håndklædet i ringen

14. februar 2022 - kl. 13:01 - af

Vendsyssel Håndbold har indgivet konkursbegæring. Det bekræfter bestyrelsesformand Christian Carlsen fra klubben til Tv2 Nord.

– Hvis der er nogen, der ønsker at overtage, er de velkomne til det, men vi ønsker ikke at fortsætte driften.

Sådan lyder det fra bestyrelsesformand Christian Carlsen fra Vendsyssel Håndbold.

Det hænger sammen med dårlig økonomi, men formanden ønsker ikke at kommentere yderligere på det. De berørte i klubben er orienteret.

Konkursbegæringen betyder, at Vendsyssel Håndbold ikke stiller op til søndagens udekamp mod Rødovre. De stopper med det samme.

Tankerne går til pigerne, trænerne og alle hjælpere omkring holdet, beskriver bestyrelsen i en mail til klubbens sponsorere.

Klubben har siden sin start i 2011 levet en turbulent tid, ikke mindst set i lyset af at medstifter af klubben, Jan Hansen, stoppede efter 10 år som direktør, skriver Tv2 Nord.

Det skete efter en politianmeldelse for mandatsvig gennem en periode fra januar 2018 og frem til sommeren 2020. Anmeldelsen omhandlede at have overført over 800.000 kroner til flere end 30 forskellige konti fra Brønderslev-firmaet Podi, som håndbolddirektøren var medejer af og fungerede som bogholder for.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel Håndbold smider håndklædet i ringen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger