Kontrol gav mange sigtelser før uopmærksomhedsuge

Kontrol gav mange sigtelser før uopmærksomhedsuge

21. februar 2022 - kl. 9:28 - af

I forbindelse med opstarten af uopmærksomhedskampagnen i uge 8 har færdselsafdelingen ved Nordjyllands Politi været en tur forbi Egnsplansvej i Aalborg i tidsrummet fra kl. 1130 til 1330 d. 17. februar 2022. Det gav, desværre, mange sigtelser.

På de 2 timer blev i alt nemlig 16 personer sigtet for overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, oplyser lederen af færdselsafdelingen, politikommissær Jess Falberg Nielsen, og han tilføjer, at en enkelt mistede førerretten betinget, og en anden var i forvejen frakendt førerretten, hvilket medførte, at hans køretøj blev beslaglagt.
 
Udover dette blev der i alt sigtet 9 personer for at bruge deres mobiltelefon håndholdt, mens de kørte bil.                 
 
”Vi gør desuden opmærksom på, at Nordjyllands Politi her i uge 8 har særligt fokus på trafikanter, der er uopmærksomme i trafikken,” siger Jess Falberg Nielsen, der understreger, at uopmærksomhed, sammen med fart og sprit, er hovedårsagerne til mange ulykker – også de alvorlige. 
 
”Derfor har vi særligt fokus på disse trafikforseelser i denne uge. For de er farlige. Slet og ret.”  
                             
Uopmærksomhedskampagnen omfatter blandt andet anvendelse af håndholdt mobiltelefon, samt manglende brug sikkerhedsseler og styrthjelme, m.m. 
 
Læs mere på sikkertrafik.dk 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kontrol gav mange sigtelser før uopmærksomhedsuge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger