
Tilmeld dig kageduellen
26. februar 2022 - kl. 6:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skynd dig at tilmelde dig Arena Nords store kage konkurrence og vind flotte præmier!
‘KAGEDUELLEN’ LØRDAG D. 5. MARTS 2022 til Forårsmessen 2022
– GIV DE ANDRE BAGHJUL, MED DIT BEDSTE BAGVÆRK
ÅRETS KAGETEMA: Fortolk en Shu-Bi-Dua sang Da vi har Shu-bi-dua The Musical i Arena Nord fra d. 5.-7. maj 2022, skal deltagerne fortolke en af Shu-bi-duas mange folkekære sange, det kunne f.eks. være sangene Vuffeli-vov, Folkevogn eller Luther Lagkage.
Alle kan tilmelde sig konkurrencen – Vi udvælger 8 deltagere blandt de tilmeldte, der præsenterer deres bagværk og bliver bedømt af en professionel dommerkomité – samt af 30 udvalgte messegæster, således at der kåres to vindere, en dommerfavorit og en publikumsfavorit! Dommerkomitéen består blandt andre af Emil Ussing, som mange kender fra Den Store Bagedyst på DR1, sæson 2020. Tilmeldingsfrist den 28.02.2022 Alle der bliver udvalgt til at deltage, får gratis adgang til forårsmessen + to ledsagere samt to billetter til Shu-bi-dua – Musical torsdag show.
Se mere på www.arenanord.dk under forårsmessen og Kage konkurrence.
Vi nærmer os sidste frist for tilmelding, så hvis du ønsker at deltage, skal du gøre følgende:
— Indsend dit navn, alder og kontaktoplysninger til kage@arenanord.dk — Fortæl hvorfor du holder af at bage – eksempelvis hvem du gør det med eller hvem du gør det for. Vedhæft gerne et billede af din flotteste kage til dato. Kageduellen bliver afholdt i vores nye flotte, moderniserede foyer. Forårsmessen 2022 har noget for enhver smag. Hele Arenaen, bilhallen og foyeren er fuldt med spændende udstillere – Proshoppen hos Frederikshavn Golfklub er klar i Atletcentret, med udstyr til den nye sæson og masser af gode tilbud – Vi har igen børneland i Badmintonhallen, hvor børnene kan boltre sig i de mange sjove aktiviteter.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tilmeld dig kageduellen' til en bekendt